Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti
FINMARKENS AMT.
saa omkommer baade folk og kreaturer. En ko kan jeg heller
ikke paa vinterens haardeste dag bringe over disse fjorde, endnu
ubenævnt, at omkostningerne med koen bliver mere, end koen er
værd. Endnu et spørgsmaal: Hvem skal kjøbe det pantede gods?
Almuen har ingen penge, og kjøbmændene er i Kjøbenhavn. Jeg
tænker, det bliver nok det bedste, vi faar gjøre, som vi maatte
gjøre i 1813. Ja, vi maa gjøre det, enten vi vil eller ikke vil.
I 1813 var her vinterthing. Tilstanden var da den samme som
nu, ingen tran og fisk, ingen høst- og vinterfisk, ingen rede
penge fandtes blandt folk. Restancelisten kom straks efter thinget
med streng udpantningsordre. Jeg maatte da gaa ind til amtet
med forestilling angaaende almuens forfatning. Min ansøgning
blev bifaldt, og udpantningen blev udsat, og rettigheden skulde
da betales af den, som kunde betale, til næste aars thing. Det
gik godt. Fogden fik hver en skilling paa engang for begge aar.»
Grændseopgjøret med Rusland i 1826. Da Norge var
skilt fra Danmark og havde faaet en fri forfatning fortsattes ikke
længer de meningsløse reiser til Kola, men man søgte at faa
istand en sikker grændse mod Rusland. I 1816 blev ved
kongelig resolution af 5te august sagen indledet, og 10 aar senere, i mai
1826, afsluttedes endelig en grændsetraktat.
Konventionen af 14de (2den) mai 1826 blev undertegnet i
Petersburg paa Ruslands vegne af kansler grev Nesselrode og
paa Sveriges og Norges vegne af minister baron Palmerstjerna;
den blev ratificeret i Stockholm den 27de mai og i St. Petersburg
den 19de juli samme aar. Ved denne konvention blev det
«fæl-lesdistrikt», som strakte sig fra den østlige bred af Bugøfjord, af
russerne kaldet Veresguba, til midten af Fiskerøen, udskiftet
saaledes, at Norge beholdt kyststrækningen indtil Jakobselven, og
Rusland den østenfor liggende Kyststrækning.
Indholdet af denne grændsetraktat er tidligere angivet (bind I,
pag. 52 og 53) og grændsens gang beskrevet (bind I, pag. 57—60).
Den i 1751 fastsatte grændselinje mellem Norge og Sverige
skulde vedblive for det nu til Rusland hørende storfyrstendømme
Finland. Fra det sted, hvor denne standsede ved røs no. 349,
Golmis-oaivve Maddagæcce, skulde grændsen gaa hen til Gelsomio
og derfra følge Pasvikelven paa dens løb mod nordøst helt hen til
Boris og Glebs kirke. Her skulde den gjøre en bøining mod
sydvest, saa at kirken kom til at ligge paa russisk omraade, og
endelig atter i nordlig retning følge Jakobselven ud i havet (cfr.
bind I, pag. 57—60).
Der har været forskjellige meninger om, hvad Norge ved
denne grændsetraktak vandt, og hvad det tabte. Der er fra
en-helte russere klaget over, at Rusland ved denne deling fik for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
