Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti
FINMARKENS AMT.
stol; i 1803 blev Nordlands og Finmarkens amter skilte fra
Trondhjems bispedømme og blev et særskilt bispedømme, der ved
resolution af 14de juni 1844 flk navn af Tromsø stift.
Efter forordningen af 1787 vedblev det nuværende Tromsø
amt og Finmarkens amt at være ét amt, som kaldtes Finmarkens
amt, men fra Iste oktober 186’6 (lov af 8de januar 1866) blev
de to amter skilt ad, saaledes at Tromsø og Senjen s fogderi blev
Tromsø amt, og det nuværende Finmarkens amt beholdt navnet
Finmarkens amt.
Paa rigsforsamlingen paa Eidsvold havde Finmarkens amt,
der, som berørt, da ogsaa indbefattede det nuværende Tromsø
amt, ingen repræsentant.
Til første storthing 1814, det overordentlige, valgtes 3 mænd.
Men ingen naaede frem. En af mændene, gaardbruger Skjervet,
naaede til Bodø. De første fra det gamle Finmarkens amt, som
kom paa thinget, var sorenskriver Aas, pastor Normann og
kjøbmand Kler ek i 1815.
Grændseopgjøret med Rusland i 1826 og grændsespærringen
i 1852 er ovenfor omtalte (pag. 750 og pag. 752).
Ved lov af 22de juli 1833 besluttedes anlæg af en tredje
kjøbstad Vadsø.
De religiøse. uroligheder i Koutokeino i 1852 er tidligere
omtalt (bind II, pag. 341) og optøierne og hærværket i Mehavn
i 1903 er omtalt under afsnittet om hvalfangst ligesom forbudet
mod fangst af hval af 1904 (bind I, pag. 690 fl:.).
Under krimkrigen blev garnisonen paa Vardøhus forstærket.
Under denne krig blev egnene ved det hvide hav blokeret,
men den engelske og franske regjering samtykkede i, at
tuskhandelen mellem fiskerne i Finmarken og beboerne ved det hvide
hav kunde foregaa uhindret af den mellem vestmagterne og
Rusland udbrudte krig, hvilket meddeltes stiftamtmanden i skrivelse
af 21de april 1854.
Dampskibsfartens udvikling har bragt Finmarkens amt
nærmere til det øvrige land, og hvorledes denne begyndte og senere
har udviklet sig, er omtalt tidligere (bind I, pag. 799 ff.).
Veibygningen i Finmarken begyndte først i 1869, men senere
er det ikke korte strækninger, som er blevet forsynet med veie
(se bind II, pag. 459).
Finmarken har siden 1870 staaet i telegrafforbindelse med
det øvrige land.
I Nordlands og Tromsø amter foregik kun udskrivning til
sjøvæbningen, og i Finmarkens amt var befolkningen helt fritagen
for udskrivning efter lov af 12te mai 1860 § 16 og lov af
3dje juni 1876 § 7.
Efter lov af 28de juni 1897 skal befolkningen i Tromsø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
