Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
FINMAFiKENS AMT.
oplagte paa træklodser. Geværer og sabler blev afpudsede og
smurte. Tolderen var dernæst et slags vicefoged, og da
amtmanden boede paa Tromsø, havde tolderen at bestille med
ud-maalinger o. s. v. Han var desuden forligelseskommissær, formand
i ligningskommissionen, og i præstens sted maatte han bestyre
folketælling og valgmandsvalg.
I 1826 var der i hele Øst- og Vestfinmarken kun to præster,
der boede 50 mile fra hinanden.
I en erklæring af 1825 oplyses, at der ikke i flere aar havde
været nogen skole; det forrige skolehus var «aldeles forfaldent og
forraadnet baade i tag og vægge, ligesom og vinduer mangler;
desuden er det en ussel krybbe, lig en finnegamme, og aldeles
for lidet og uhensigtsmæssigen indrettet . Præstegaarden er ube
boelig, og kirken er ligeledes i en ynkværdig tilstand, med for
falden bordbeklædning, og taget saa forfaret, at ei prækestolen
og alteret er befriet for regndryp og snefog».
Der klagedes over mangelen paa mynt; «penge af vor mynt
forekommer ikke her i byen», heder det. Russiske kobbermynter
var saagodtsom de eneste cirkulerende penge, og de gik efter
metalværdien. Da de ikke kunde sendes i posten, søgtes norske
sedler til pris «6 å 7 ort i kopeker for en specieseddel». De
ophobede kopeker gik som anden vare i kvarter- og tøndevis til
Hamburg. De offentlige afgifter modtoges for en del i mel,
gryn og andre kurante varer .
Al handel i Finmarken var byttehandel, eller der anvendtes
i det høieste russepenge som betalingsmiddel.
Veiene eller gaderne har ikke været holdt i orden.
Præsten Calmeyer skriver under 28de september 1829 til
amtmand Cappelen, at omvankende svin trænger sig frem over
alt og oproder gaderne, saa at man i mørket let kan komme til
skade ved at falde ned i de af svinene rodede huller. Han
henstiller til amtmanden at paalægge indvaanerne at lade sine
omvankende svin ringe.
I Roden optegnelser fra Finmarken 1826—34 heder det, at
af byens indvaanere havde 7, hvoriblandt en dansk og en rus
sisk vicekonsul, borgerskab som kjøbmænd, 2 som høkere og 1
som marketenter; desuden var der 8 skippere og 24 haandværkere,
hvilke sidste dog ikke alle havde borgerskab som saadanne. De
øvrige var dels fiskere og sjøfolk, dels dagleiere. 1 1834 var 14
dæksfartøier, tilsammen af 236 kommercelæsters drægtighed,
hjemmehørende i Hammerfest. De fleste af disse fartøier var
smaa — under 20 læster — og hovedsagelig bestemte til fangst
paa Ishavet.
Havnen blev paa den tid aarlig i gjennemsnit besøgt af 150
til 200 fartøier paa 3 til 4 000 kommercelæster, et antal, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
