Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAMMERFEST RY. lit
var betydeligt i forhold til byens størrelse og antallet af
kjøbmænd, og saaledes viste en levende handelsrørelse.
Rode omtaler, hvorledes ved den af hav og sten
omgivne by kun hist og her enkelte grønne pletter viser sig, og
nævner blandt disse en liden slette ved bunden af vaagen, som
kaldes Mollen; fra byen sees den mod nordøst i en afstand af
300 favne og er ei alene den største, men den eneste, som
kunde komme i nogen betragtning, og just derved erholder et
værd, som den paa intet andet sted vilde have.
Imellem byen og Mollen er en ret bekvem vei anlagt, som
er den eneste omkring byen, der kan passeres, uden at man
nødes til at voltigere over stenblokke.
Ogsaa paa hin side af Mollen var veien nylig fortsat forbi
de bratte stenhammere paa vaagens nordre side, forsaavidt disse
tillod det, saa at man nogenlunde bekvemt kunde gaa lige til
Fuglenes.
Man havde overhovedet i de aar gjort, sig umage for at
forskjønne byen og dens nærmeste omegn; men naturen er her for
haard til at kunne overvindes, heder det.
De private vaaningshuse i 1834, hvoraf nogle var ret
anselige og sirlige toetages, tildels hvidmalede bygninger, var
omtrent 50 i tallet, foruden pakhuse og andre større bygninger. I
nærheden af kirkegaarden laa en reberbane, og paa den anden
side af skibshavnen var 4 trankogerier, hvor saavel den
ind-kjøbte fiskelever som det fra Spitzbergen erhvervede hvalrosspæk
forædledes.
Ved bunden af vaagen var anlagt et brændevinsbrænderi og
en kornmolle, som dreves ved den lille elv, som kommer fra det
omtrent 1000 skridt østenfor byen liggende vand. En
vandledning var da for ikke mange aar siden fuldført, og et
springvand istandbragt midt paa torvet. Dette saavel som gaderne
var ligeledes i senere aar brolagt med flade stenheller, hvorved
byen havde vundet betydelig.
Privilegierne af 17de juli 1789 fritog Hammerfest for skatter
i de første 20 aar, og efter 20 aars forløb blev de finmarkske
kjøbstæders skattefrihed forlænget paa ubestemt tid ved plakat
af 18de november 1809. Ligesaa fritog skatteloven af 181 (i §
17 disse kjøbstæder for den paabudne almindelige kjøbstadskat,
hvilket gjentoges i de senere skattelove.
I 1835 var der 391 indbyggere, men saa tog byen sig op,
og i 1845 var der 927 indbyggere, som ernærede sig ved fiskeri
og handel, hvortil kom fangst paa Spitzbergen af hvalros,
hvalfangst o. s. v.
Det er navnlig disse ekspeditioner i forbindelse med handel
paa Rusland, som har bidraget til byens nuværende opsving.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
