- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Tredje del (1906) /
36

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FINMARKENS AMT.

viantforvalter, som tillige er foged over Finmarken, en
arkelie-mester, en feldtskjærer, 45 mand infanteri af de bergenske og
trondhjemske kompanier med sine underofficerer og en
premierløitnant samt 6 artillerister og en stykjunker samt en
vagtmester. Her skal aarlig holdes mønstring for amtmanden i
thingtiden.

Den første odde paa den vestre side imod syd kaldes
Kteilnes, og udenfor der ligger nogle blinde skjær, som brydes
over i stor flod og storm. Derfra et lidet stykke i vest er
Jagtviken, hvor indbyggerne fordum har opsat sine jagter og store
baade. I samme vik findes madiker til mading for
sandflynder.

Lige ud for Jagtviken er en god skibshavn, dog aaben rhed
i det hele sund imellem øen og fastlandet, som kaldes Bussesund.

Et lidet stykke vestenfor Jagtviken er Engelsniken, hvor man
kan tage ballast for skibe. Imellem begge disse viker ligger paa
landet en stor sten, kaldet Badskjærstenen.

Noget vestenfor Engelsviken ligger en klippe, kaldet Gamle
slottet , og der siges, at i de ældste tider skulde der have været
en fæstning, hvoraf klippen skulde have sit navn.

Lidt derfra i vest er en vik eller keile, kaldet Nyboerkeile,
hvor nordfarerne pleier at ro. Derfra et lidet stykke ligger Skag
keilen; derved ligger et fladt bjerg, kaldet Skaghellen; derefter
kommer Skagodden, som ligger fra Steilnes i nordnordvest. Paa
landet her er fast ingen herlighed uden brændetorv og nogle faa
multebær.

Pater Heil, som iagttog Venus’s gang forbi solen, opholdt
sig paa Vardø næsten et helt aar, 1768—69 (bind I, pag. 14);
han havde sit observatorium omtrent midt paa eidet; bagenfor
dette, ved Nordre Vaag, havde han ladet opmure to massive støtter,
forat man engang kunde maale havets aarlige aftagen. Disse
mærker er forsvundne. Beskrivelse er forhaanden, efter Hells
forlangende indført i Vardø kalds ministerialbog.

Det var vistnok smaat stel paa Vardø i pater Hells tid. I
hans dagbog heder det, at kirurgen paa Vardøhus kunde ikke
engang barbere.

Pater Heil beretter, at om vinteren 1 768—69 blev det
bestemt hos kommandanten, at alle formuende paa øen skulde om
vinteren ugentlig holde et bal i kommandantens bolig, og til det
skulde hver deltager ugentlig betale 12 styver.

Da pater Heil den 20de oktober 1768 besaa tøihuset paa
Vardøhus, var der 400 gamle flintebøsser. Krudt havde man i
overflod.

I 1770-aarene angives der at være paa Vardøhus 28 kanoner,
120 geværer, et vel forsynet krudtmagasin, munderingskammer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-3/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free