Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VARDØ BY
.-{7
og forraadsmagasin, kugler og hly i mængde, træmaterialer og
brændeved for 2 vintre.
I det 18de aarhundrede forfaldt Vardø som de andre
handelssteder i Finmarken, dog var stedet under den octroierede
handel en af Østfinmarkens fire handelspladse; til dette
handels-distrikt var henlagt nordkysten af Østfinmarkens store østlige
halvø, Varangerhalvøen, eller strækningen langs sjøen mellem
Tana og Skallelven.
Stedet lik ligesom Hammerfest ved forordning af 5te
september 1 787 kjøbstadsrettigheder og alle de begunstigelser, som
forordningen af 1 7de juli 1 789 tilstod de finmarkske kjøbstæder.
Jurisdiktionen blev ved forordning af 17de juli 1789 Jç 27
(kt’r. Canc. prom. af 10de juli 1790 og 17de marts 1792)
overladt garnisonsauditøren paa Vardøhus; men da der ingen auditør
var, udøvedes jurisdiktionen af sorenskriveren.
Ved amtmand Sommerfeldts opmaalingsbrev af 1 788 udsaaes et
sted ved Valen som det bekvemmeste sted til toldkontrolleringshus.
Valens bredde tvers over fra flodmaal til flodmaal var efter
opmaaling 80 alen.
Paa Valen laa dengang den kongelige handel,
proviantforvalterens hus og Vardø præstegaard. Paa den opmaalte
strækning, holdende 375 alen langs Søndre Vaags østre strand, boede
foruden lensmanden 15 bondefamilier i nordmandsgammer uden
at eie nogen grund; thi grunden over det hele Vardø tilhørte Hans
majestæt.
Den bemeldte strækning, 375 alen lang, var i bredde fra
sjøen opefter i øst 225 alen, alt bekvemt til grund at bygge paa.
Skibshavnen kunde ikke kaldes en god havn og aldeles ikke
vinterhavn, saasom den var ganske aaben, og i sundet gik en
særdeles stærk strøm. Men da Vardø netop laa i strøget for den
arkangelske skibsfart samt de øvrige russeres fart paa Hvidehavet,
og da den var særdeles bekvem for fartøierne til der at gjøre
angivelse, saa maatte dog Vardø agtes for det bekvemmeste sted
i Østfinmarken, hvor en kjøbstad eller et oplagssted kunde an
lægges.
For de faa fartøier, som maatte søge vinterhavn i
Østfinmarken, fandtes en god havn i Syltevikfjord og især i Baasfjord
saavelsom i Vadsø havn.
I Bussesundet, hvor der var ankerplads for skibene, var
ingen god havn for baadene eller landgang, af hvilken grund
den kongelige handel ikke var anlagt der.
Den beleiligste og bekvemmeste plads for den Vardø
kjøbstad, som skulde oprettes, vilde efter amtmanden blive paa de
opmaalte steder omkring Vardøs Søndre Vaag.
I 1790 blev garnisonen paa Vardøhus sat ned til 20 gemene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
