Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
FINMAKKKNS AMT.
plads lige ud for Fæstningsbryggen 3—4 favne, sandbund blandet
med smaasten. Naar man holder ind midt i sundet, gaar man
fri af Engelsvikfluen, et lidet skjær med jernstang lige ud for
krudttaarnet paa Vardø. Paa Skagodden, Vardøens nordpynt,
er sort varde. I sundet skifter strømmen ved halv flod og
halv ebbe.
Vil man gaa ind Østvaagen (den sydlige bugt ved Vardø), da
bør man holde i det mindste 3 kabellængder ud af Steilnes,
indtil man har havnen aaben. Fra neset er urent sydover. Paa
den sydlige grund er jernsoile. Derefter holdes nær under det
vestre land, hvor man finder ankerplads paa 3—4 favne vand
med sandbund. Denne havn er meget aaben for sydlige og
ostlige vinde.
I Vestvaagen (den nordlige bugt ved Vardø by) er havn paa
2—3 favne vand. Paa enden af den nu færdige vestre
bølgebryder er anbragt en gasoljelygte i et rødmalet jerntaarn. Ind
seilingen er vanskelig og bør ikke foretages uden lods.
Fiskerne holder mest til ved østsiden af begge vaageriie
Nordre Vaag er blevet dækket ved 2 moloer, der strækker
sig tvers over vaagen, fra vestsiden 1 75 m. lang, inklusive Sand
viksmuren 310 m. lang, og fra østsiden 250 m. lang, efterladende
en aabning for indseiling paa 75 m.s bredde.
Arbeiderne til beskyttelse af Vestvaagen og dennes opmudring
blev afsluttet i 1897, og havnen er bleven forsynet med bøier
og andre fortøiningsindretninger. Havnen paa Nordre Vaag er der
for nu god, medens den lille baadhavn paa sydsiden er mindre
god. Arbeiderne paa Vardø havn har ialt kostet 2546 000 kr.
Den første plan til havn kom i 1865.
Vardø havde for anlægget af molo daarlig havn. Inde paa
selve havnen forliste ofte fembøringsbaade, gjennemsnitlig hvert
aar 10 baade. En fembøringsbaad ved vaarfisket har en værdi
af adskillige hundrede kroner. De i havnen stedfundne forlis
af baade og fartøier i de fem aar (18ti2—66) kostede efter fogden
i fartøier og baade, redskab og varer 120 000 kr., heri ikke med
regnet fiskernes tab derved, at de ikke blev istand til at drive
fisket. 1 mai 1862, under et usædvanligt uveir, som kom
hurtig paa, beskadigedes i Nordre Vaag ved Vardo omkring 50 ä
60 store fiskerbaade, af hvilke omtrent 30 gik aldeles istykker.
I de 4 aar 1867—70 forliste 8 fartøier, hvis samlede værdi
ansloges til 64 000 kr., foruden forliste baade.
De fleste baade maatte trækkes paa land hver lørdag aften,
naar veiret var utrygt. Der er sjelden noget vaarfiske, uden at
der indtræffer 2, 3 ä 4 storme, under hvilke alle baade, som kunde
faa plads paa land, maatte landsættes. Naar alle disse baade
var kommen paa land, og det blev godt veir, og de skulde ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
