Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VA UDO HY.
43
igjen, var mange baade af mangel paa plads trukne langt op paa
landet, og der var faa og smale landingssteder. Den ene baad
stod saaledes i veien for den anden, og udsætningen medtog lang
tid. Der havde under en storm været (iOO baade paa land, og
kun 400 kom ud i betimelig tid, resten, 200 baade, blev
for-heftet, saa en godveirsdag spildtes for dem.
Disse mange forlis og tab motiverede havneanlægget ved
Vardø.
Den første plan for havneanlæg i Vardø fremkom i 1865,
og dengang og endnu adskillige aar senere var erfaringen i
havnebygning her i landet liden. Udenfor de almindelige simple
træ- eller murkaier i de lukkede byhavne eller farvande var kun
bygget nogle smaa og enkle udhavnsanlæg (Mærdø, Ula,
Nevlunghavn, Narestø, Brækneholmen og Lyngholmen). Da der bevilgedes
til Vardø molo i 1875, var der ikke udfort noget andet større
moloanlæg, udsat for aaben havsjø, end det i 1866—70 byggede
havneanlæg i Utsire, Søndre og Nordre Vaag.
De ældste arbeider i kystdistrikterne laa i landets sydligste
dele, hvor der ikke er stor forskjel mellem flod og fjære, hvilket
har stor betydning ved bygninger af havnedækninger. Ved
havnebygning i Vardø og de nordligste landsdele er desuden hensyn at
tage til klima og havets paakjending og voldsomme arbeide. Det
var ikke en let sag at træffe det rette, og anvendelsen af beton
ved havnebygninger og klimatets virkninger paa betonen var
endnu uprøvede.
Vardø kirke er en korskirke af tømmer, opfort 1869 med
1 50 siddepladse.
Vardø herred sogner ogsaa til Vardo kirke.
Den ældste kirke paa Vardø blev, som omtalt, indviet i 1307
af erkebiskop Jørund. Kirkens tilstand ved Kristian den 4des
besøg paa Vardo i 1599 beskrives saaledes i C’ari si us’s dagbog:
Kirken udi byen var et lidet blokhus, kunde omtrent staa et
hundrede folk udi. Under choret ligger begravet Christopher
Ulfeld og Henning Falster, dog uden al gravskrift eller tavle.
Udi kirken stod allehaande rim med rydske bogstaver, iblandt
hvilket var dette (oversat): Herren er mig naadig. Denne kirke
laa ret hos slottet.» Den gamle kirkeplads ligger et godt stykke
østenfor den nuværende kirke og er nu helt bebygget med huse.
Den nye kirke indviedes 1714.
I 1868 omtaler N. Nicolaysen Vardø kirke:
«I kirken Andes et alterskab med to fløidøre. Bunden er
tredelt, og i hver afdeling staar et træbillede, omtrent 5 kvarter
høit, nemlig til venstre St. Catharina med hjul og sverd, i midten
Maria med Jesusbarnet med en drueklase og til høire en skjægget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
