Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
l’INMARKE.NS AMT
mand med en bog. Dørene har malerier: Paa venstre dør
sees udvendig St. Andreas med korset og ved hans side en munk
med foldede hænder; paa dorens indvendige side sees øverst
Mariæ bebudelse og nederst Jesu fødsel, Josef, Maria og to engle;
paa hoire dor fremstilles udvendig St. Catharina med sverd og
hjul, indvendig øverst Maria og Elisabeth, holdende hverandre i
hænderne, og nederst magernes tilbedelse.» Denne altertavle er
nu i Trondhjems videnskabsselskabs samlinger.
Paa prækestolen stod indskriften F. Ehlen Hundermarck 16:15
og et vaabenskjold med en togrenet høgaffel og en femoddet
stjerne imellem dem; over skjoldet staar indskriften (ind alene og
under det HANS KONINGK.
Paa en kirkestol findes navnet Hans Koninghame og et,
vaabenskjold og paa den østre side Anno 1621. Hogaffelen blev optagen
som slægtens (Cunningham) mærke, fordi stamfaderen reddede
en skotsk konge ved at kaste hø over ham .
Da Sigvard Grubbe og Carisius, der ledsagede Kristian IV
paa hans reise til Vardø, aflagde et besøg i kirken, opdagede
den første, at han tidligere havde kjendt præsten Claus
Christens-son, der var en relegeret student fra Kjøbenhavn, men nu paa
Vardø gjaldt for at være en udmærket sjælesørger og havde stor
anseelse blandt stedets lavtstaaende befolkning.
Claus Christenssøn havde det ved Kristian IV.s besøg paa
Vardø i 1599 noksaa usselt, boede i en gamme etc. Der
bevilgedes ham af kongen ved og 10 rdlr. aarlig af slottets indkomster;
han døde sandsynligvis 1607.
Medens Kristian IV.s eskadre laa i Vardø, kom en af dra
bauterne - som det hed sig af vanvare — til at skyde
skipperen paa et hollandsk fartøi. Da dennes begravelse skulde
finde sted, havde skibspræsten, lir. Nils, taget sig en taar over
torsten og var derfor ikke oplagt til at sige mange ord. Hans
ligprædiken lød saaledes: «Hvor og af hvem den salige mand
er født, ved jeg ikke. Hvorlunde lian levede, ved jeg heller ikke
Men hvorledes han er kommen af dage. det ved jeg saare vel.
Dog efterdi dette ogsaa er tilhørerne fuldt vitterligt, gjøres ikke
behov at melde videre om den sag.»
Ifølge en skrivelse fra biskop Krog af 26de november 1711
havde Vardø ingen præst havt i 4 aar, hvorfor biskopen søgte
om at faa ordineret dertil «en aldrendes och schichelig
studiosus». Hans Henrik Irgens flk kaldet 1ste september 1712, men
tiltraadte ikke. Han blev sognepræst til Loppen 1714.
Om Henrik Greve, der deponerede fra Bergen 1697, skriver
Tli. v. Westen, «at han var en liderlig mand og havde nylig
(1716) efter mange gjorte forargelser forladt embedet, saa at her
behøvedes nu kapellan».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
