Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
FINMAFiKENS AMT.
Grændsen mod Kvænangen og Reisen er omtalt tidligere
(bind I, pag. 60 og 61), og ligesaa er grændsen mod Enontekis
og Enare fra grændseros no. 309 til røs no. 341 og videre
langs elven Skieccamjokka omtalt (bind I, pag. 54—56).
Som berørt er der et fællesdistrikt, hvor baade Koutokeino
og Karasjok finner kan beite med sine ren.
Ved kongelig resolution af 13de juli 1871 er dette distrikts
grændser bestemt.
Eierne af rensdyr i Finmarken er ved lov af 7de september
1854 S 1 forbeholdt eneret til at holde rensdyr til vinterbeite
inden det distrikt, hvortil eieren selv hører. Der er da fastsat
følgende grændser mellem Koutokeino præstegjeld og Karasjok
sogn paa strækningen fra Jesjavrre til rigsgrændsen: a)
Koutokeino herreds østlige grændse gaar fra Jesjavrre langs Jesjokka
til Sjuosjavrre, langs Vuottasjokka til Vuottasluobal over
Vuot-tasoaivve, Duddioaivve langs Galbbajavrres ostre bred til
Akkenes-jokkas og Karasjokkas forening til Buoldsjajavrre, derfra til
Duocajavrre langs Duocajokka til dennes forening med Bavtajokka,
derfra nedover mod Noarvas, hvor den bøier af mod ost langs
Dædnomakvareks nordre skraaning, videre til Duojajokka og
Anarjokkas forening, langs Anarjokka til Cuppulskaiddes
nordspidse, der støder til rigsgrændsen; b) Karasjok herreds vestlige
grændse gaar fra Jesjavrre langs .Tesjokkas østlige bred til eidet
Dottamuotke, derfra til Dækkevarre, derfra til Sjallsjokka, derfra
til Bavtajokka Gaibbe, derfra til Gurbismussir og derfra langs
Duojajokka til Anarjokkas og Skiercamjokkas sammenløb; c) den
landstrækning, som ligger mellem grændselinjerne a og b
forbliver til fælles afbenyttelse for begge herreders reneiere.
Koutokeino herred deles af Altenelven eller Koutokeinoelven
og dens dalføre i to omtrent lige store dele, en vestlig og en
østlig del.
Hele den vestlige del -ligesom den sydlige del har aflob til
Altenelv, og vistnok har ogsaa landet øst for Altenelven afløb til
denne, men strækninger i Koutokeino herreds østlige del har afløb
til Tanas bielve.
K o u to kei n oe 1 v en s eller Altenelvens dalføre har i
den øverste del store, sammenhængende mvrer, der ofte er næsten
ufarbare. Som dalens øverste del faar regnes omgivelserne ved
Bogyejavrre, 451 m. o. h., nær grændserøs no. 311. Dalen har
her sydøstlig retning.
Der er mindre aaser her ved elvens øverste del, saaledes
Hansavarre (Hansfjeldet), 497 m., og Moskokalvarre, 473 m.
Dalbunden er her i den øvre del paa sine steder saa flad,
at den om vinteren gjør indtryk af at være en sammenhængende
is- og snedækket indsjø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
