Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 FINMAFiKENS AMT.
Længer ost mellem grændserøs no. 322 og 327 er der
talrige smaavande, af hvilke Gædgçjavrre (Steinsjøen), .582 m. o. h.,
og BajaSjavrre (Øvresjøen), 418 m. o. h., er de største. Her er
fuldt af smaadale og bækkedrag, der gaar til Koutokeinoelven, og
ingen af fjeldene udmærker sig ved høide eller form.
Vandskjellet mellem Altenelvens nedslagsdistrikt gaar i
Koutokeino herred omtrent fra røs no. 327 i nordlig retning over
de trigonometriske punkter Urdokoaivve, 614 m., Gcetkas, 516 m.,
Avjovarre, 625 m., og Virdne-tsjokka, 583 m., og den landstræk
ning, som her har afløb til Altenelven, er mange gange mindre
end den, som har afløb til Tana og dens bielve.
Den del af Koutokeino, som ligger øst for vandskjellet
mellem Altenelven og Tana, har i den nordlige del forholdsvis liden
udstrækning; derimod hører i den sydlige del temmelig store
strækninger af Tanas nedslagsdistrikt til Koutokeino herred. Paa
strækningen fra grændserøs no. 327 helt til Anarjokkas
sammenløb med Skieécamjokka horer landet til Koutokeino, med en
nordgrændse, som gaar over det trigonometriske punkt Noarvas,
hvorpaa nordlig følger et fællesdistrikt mellem Koutokeino og
Karasjok.
De trigonometriske punkter i denne del af Koutokeino er
Akkenesvarre, 469 m., Noarvas. 532 ni., Luossavarre, 482 m., og
Njullas, 487 m.
Landets beskaffenhed langs grændseu fra røs no. 327 til
sammenløbet mellem Anarjokka og Skieecamjokka er før
beskrevet (bind I, pag. 56). Grændsen følger her en større høideryg,
som kaldes .lavris Duoddar.
Landet lier er gjennemskaaret af dale, af hvilke de største
er de, som gjennemstrømmes af Tanas bielve, Akkenesjokka.
Bartajokka, Anarjokka og SkieCramjokka.
De to sidstes dalfører er trange og optages helt af
vasdragene. Dalsiderne er skogklædte, nederst med furu, længere op
med birk og birkekrat.
Landet i Koutokeino er oftest bedækket med aur og
glacial-grus, saa at man kan reise langt henover de svagt bølgende
plateauer uden at træffe en nøgen klippe, saa stor som et stuegulv.
Langs elvene ligger der her tildels meget betydelige felter
af sand og aur og andre udfyldninger af elvene.
Efter de geologiske karter skulde bergarterue i dette store
herred tilhøre grundfjeldets lag i den sydlige del, med et stort
areal af granit langs grændsen til Karasjok. I den nordlige del,
fornemmelig i den nordvestlige, er der felter af skifere,
kvartsit-agtige skifere, ligesom et par mindre felter af gabbro er kjendt.
Der er ikke saa mange iagttagelser fra Koutokeino, og da
landet er bedækket, er det faste fjelds geologi lidet kjendt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
