Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOITOKKINO HERliKI).
Hele strækningen syd for Koutokeino og langs rigsgrændsen
skulde efter karterne være et gneisland og granitland.
Fra Koutokeino kirkested og nordover helt til Alten herred
skulde efter karterne landet paa østsiden være grundfjeld og landet
paa vestsiden yngre lag. Der er her paa vestsiden forskjellige
lagdelte bergarter.
Over Bæskailas er der først glindsende lerskifer og saa
hom-blendeskifer. I heiden er der et fladt eller bølgeformet,
fuldkommen bedækket høifjeld. Toppen Lodiken bestaar af flade,
kvartsitagtige skifere. I nogle smaa knauser er der grønsten eller
gabbro med sort hornblende og feldspat. Ved fjeldstuen
Suolo-vuobme er der milde skifere og kvartsit med fladt fald østover.
Ved nedstigningen til Tjsarajavrre er iagttaget dolomit. Ved
Tsjarajavrre er sort lerskifer; forskjellige skifere, glimmerskifere,
hornblendeskifere, afbrudt af felter af gabbro, synes saavidt
iagttaget at danne det faste fjeld paa Altenelvens vestside indtil
Koutokeino.
Der synes saaledes at være et ældre gneisland i herredets
sydlige og østlige del, medens den høiere nordvestlige strækning
bestaar af yngre overliggende formationer. Men oftest er alt
bedækket.
Der er mest låve, afrundede aaser, og i de dybere
indsænk-niuger fladbundede vande. Disse bølgeformede plateauer er for
en større del beklædte med renmose og lignende laver, som
tyskerne ret betegnende kalder «hungermose», og selv disse er
ofte af klein beskaffenhed. Laverne meddeler vegetationstæppet
en skidden, graa farve, som i det hele vel harmonerer med
terrænets ensformighed i disse høitliggende, steppeagtige egne.
Grønne, græsklædte aaser inden denne høifjeldsørken maa
fornemmelig søges langs bækkene og de ofte fiskerige tjern eller i
bakkeheld, hvorigjennem fugtigheden siver ud fra høiereliggende
terræn.
Elve. Den aller største del af Koutokeino herred har, som
før omtalt, afløb gjennem Koutokeinoelven eller Altenelven, medens
en stor del af herredets sydøstlige del gjennemstrømmes af bielve
til Taua. Altenelven og dens bielve er tidligere beskrevet (bind I,
pag. 262 ff.).
Af Tanas bielve er det Karasjokka. Bavtajokka, Gor.tjokka,
Anarjokka, Skieccamjokka med Kjullasjokka, som har sine kildeelve
i Koutokeino, og disse bielve til Tana er tidligere beskrevne under
Tanavasdraget (bind I, pag 284 ff.).
Indsjø er. Endel større indsjøer i Koutokeino er før
omtalte (bind I, pag. 324 og 325), saaledes Stuorajavrre. Tsjoalbme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
