- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Tredje del (1906) /
78

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

7H

Fl NM AH IvK NS AMT.

javrre, Tsjarajavrre, Soadnojavrre, Gæsjjavrrc, Riegi/ajavrre,
Gæitge-javrre, Bajasjavrre, Kaunejavrre samt AvCCejavrre (Trangdalsvafn).

Ellers er Koutokeino herred i det hele meget rigt paa større
og mindre indsjøer, af hvilke kun endel er aflagt paa karterne.
Vistnok er der i herredet nogle tusend sjøer, naar de alle blev talte.

I indsjøerne i Koutokeino er der sik, røyr, ørret, gjedde,
abbor og lake.

Sik og røyr er de vigtigste; der er lidet ørret.

I Altenelven og bielvene er der alle disse fiske, men ørret
angives at mangle.

Paa grændsen mod Karasjok løber Vuottasjokka, et af Tanas
tilløb, og i denne elv er der harr, ligesom der en sjelden gang
skal gaa laks op. Elvene Karasjokka, Bavtajokka, Gorsjokka og
Anarjokka ligger delvis inden Koutokeino herreds grændser; men
fisket i disse elve har dog ingen betydning for Koutokeinos
befolkning, da der paa den kant ingen fastboende er.

I nogle af Koutokeinos fiskevande er der sik, i andre sik og
gjedde, i andre sik, gjedde og abbor, i somme angives kun gjedde,
i nogle røyr.

Ferskvandsfisket er i det hele af vigtighed for Koutokeinos
indbyggere. Flere af de store sjøer er fiskerige, og om sommeren
og høsten tørrer de fisken til vinterbrug.

Fiskeredskaber er not og tildels garn.

Som de bedste fiskevande af dem, som ligger nær grændsen,
er nævnt I)uiillje,javrre, Skilgavjavrre, Obbaljavrre, Riegyajavrre,
RebmiS-javrre, Guovcrajavrre, Goatte-luobal og Gamasjavrre.

Den bedste fisketid i Koutokeino er slutningen af juni og
slutningen af september.

Finner fra Koutokeino og Moartasj driver hvert aar fiske, og
tildels med godt udbytte. Det er siken, som især er gjenstand
for fangst, og den er her god. Den saltes og bringes hjem paa
vinterføret.

Baade og fiskeredskaber føres som regel op om vinteren
paa føret.

Gjedden benyttes lidet og spises ugjerne. Derfor svarer
finnerne paa spørgsmaalet, om der er fisk i våndet: «Nei, kun
gjedde!

Jordsmon. Bopladsene i Koutokeino herred ligger næsten
alle langs med og lige ved Altenelven eller dens bielve, og
jordsmonnet her er hovedsagelig sandjord eller lidt lerblandet
sandjord. Ellers er jordsmonnet yderst tarveligt. Det er næsten
kun langs elvene, at der findes nogen jord skikket for græsavl.
Oppe paa vidderne er der kun en ganske tynd skorpe af mose
og lyngtorv ovenpaa den af sten, grus eller sand bestaaende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-3/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free