- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Tredje del (1906) /
80

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sd

KINMAKKKNS AMT.

Disse myrslaatter er oftest bløde, saa slaattekarlene vader
tilknæs under afslaaningen.

Til kjørene forbruges en mængde renmose, som er en nærende
fode. Uden mose kunde man ikke føde saa mange kreaturer,
som man gjør. Det er vistnok paastaaet, at renmose gjør melken
tynd og daarlig, men efter erfaringer i Koutokeino faar man baade
mere og bedre melk ved at give koen mose, men mose alene og
ublandet maa kjørene ikke faa. Kn familie kan forbruge indtil
200 renlæs mose om aaret til sine kjør og faar.

De fastboendes kaar er i Koutokeino ikke gode; de eier nogle
kjør og faar samt endel ren, hvilke sidste bortsættes til
fjeldfinnerne og benyttes til kjøring og slagt.

Kreaturhold samt fjær kræ i Koutokeino herred var:

1890. 1900.

Storfæ...... 215 204

Faar....... 427 223

Rensdyr..... 44 245 33 160

Nu er der i Koutokeino herred 1 hest.

Kvæget, som er, benævnes stedegent.

De fastboende familier, som bor paa kirkepladsen og ellers
spredt her og der ved elven, holder alle kjør, og disse kjør fodres
og stelles om vinteren bedre af finnerne heroppe i fjeldet end af
befolkningen i de større bygder nede ved kysten, hvor
sulte-fodring er saa sikker, som vaaren kommer.

Renen er eneste trækdyr. Med den kjører de fastboende
om vinteren frem paa store kjælker sit brænde og sit hø fra de
talrige udslaatter, hvor det om høsten sættes i kraker, en slags
eiendommelige hesjer paa høie stænger, forat ikke renen skal naa til.

Der var i Koutokeino i 1900 522 fjeldfinner og 33160 ren.

Koutokeinofinnerne flytter om sommeren til kysten mellem
Kvænangen og Reisen eller mellem Loppen og Kvænangen.

Efter Finmarkens amts anordning af 10de november 1892
om fordeling af sommerbeitestrækningerne for ren er henlagt til
Koutokeino fjeldfinner: a) Strækningen fra Altenfjord vestover
til Brynilden med Silden, b) Stjernø, c) Seiland, d) Kvalø,
e) Vuorjenjarg söndenfor Refsbotn.

Flytningen mod kysten begynder i almindelighed de første
dage af mai. Underveis standses der kun i den tid, simlerne kalver.

Fjeldfinnerne i Koutokeino afsætter størsteparteu af sine
varer ved høst- og vaarmarkedeme i Bossekop. Varerne bestaar
udelukkende af rensdyrkjød og rensdyrskind.

1 Koutokeino er udmærket gode renmosbeiter, men der klages
over, at der tildels er noget trangt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-3/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free