Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOUTOKEINO HERREI).
81
Om sommeren var tidligere alle ren borte fra Koutokeino.
I de sidste 2—3 aar har der dog om sommeren ligget nogle
finner med tilsammen ca. 1 000 ren i omegnen af Suolovuobme
fjeldstue, altsaa paa grændsen mellem Koutokeino og Alten herreder.
Den skog, som er i Koutokeino, er hovedsageligst birk.
Desuden findes nogle vidjer, asp og rogn samt enkelte ribsbuske.
I herredets sydøstlige hjørne, paa grændsen mod Karasjok,
er der noget furuskog.
Det gaar sent med væksten. Af skogdannende træer er det
kun birk og de omtalte teiger furuskog mod Karasjokgrændsen.
I Koutokeino herred er der vanskeligheder med brændeved,
da der er smaat om skog. Finnen har liden økonomisk sands, og
hvor det gjælder skogen, ser han ikke længere end for dagen.
Vistnok er der endnu store vidder af «skog» deroppe; men veien
til den bliver lang fra kirkestedet, hvor den største fastboende
befolkning holder til. Denne skog er udrøi og er ikke, hvad
man andetsteds i landet forstaar ved skog. Høiden over havet
og den vandsyge mark hemmer birkens vækst. Den bliver kun krat,
ofte sygt og vantrevent og af liden brændeværdi. Brændtorv
findes vel enkelte steder; men myrerne ligger frosne til langt ud paa
sommeren, tælen gaar sent af marken, og det er vanskeligt at faa
torven skaaret, og end vanskeligere er det at faa den tør til
vinteren.
Engang har der i Koutokeino vokset ikke alene birk, men
ogsaa naaleskog. Endnu er der spredte rester af furuskog, der er
gaaet tilgrunde. Der vokser endnu i Koutokeino et grantræ, høit
tilfjelds, bortenfor Avcce opunder Bæljaävarres toppe.
Tæt bestand af ungbirk er sjelden.
Store strækninger ligger nær birkens høidegrændse over havet,
og meget land ligger lige ved eller kun lidet over eller under
birkegrændsen. I indsænkninger og paa mange af de lavere,
flade aaser vokser birken over større vidder, hvor sjelden nogen
nordmand har sat sin fod. Men disse træer er dvergagtige, ofte
kun 5—6 alen høie, bredkronede og glissent stillede eller rettere
fuldstændig isoleret opvoksede. Mark, bevokset med saa spredte
træer, kan ikke altid kaldes skog. Men i skraaningerne omkring
de dybere’ vasdrag og langs disses bredder er tildels et
frugtbarere jordsmon, hvor ogsaa birkeskogen, efter høiden over havet
og breddegraden, maa kaldes ret trivelig. Dette er tilfælde ved
Moartasj ved Koutokeinoelven, et par mil ovenfor kirkestedet og
langs sidedalforet Avccejokka. Ved Moartasj findes endnu nogle
faa levende furutræer og mange levninger efter forlængst
forsvunden furuskog. Ogsaa ved Avccejokka er der endnu levninger
efter tidligere furuskog. Det er vanskeligt endog skjønsmæssig
6 — Finmarkens amt III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
