Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
FINMAFiKENS AMT.
at angive areal for skogen i et herred af denne udstrækning med
meget glissent forekommende birketræer over store strækninger.
Der er antaget 40 km.2 fjeldbirk. Men brændeskog med
udpræget fjeldskognatur indtager milelange strækninger langs elven
og bielvene. Skjønt skogen her er dvergagtig af vækst,
reproducerer den sig dog nogenlunde. Over store strækninger er skogen,
som omtalt, saare tynd, hvis den kan kaldes skog, og
vækster-ligheden liden.
Det kan erindres, at den fastboende befolkning ikke udgjør
mange husholdninger, og den forhaandenværende birkeskog har
holdt ud længer, end man skulde ventet.
For mere end en menneskealder siden hed det, at man ikke
kunde tinde brændeved nærmere end 1—2 mil fra kirkestedet, og
da en ren ikke kan trække mere end 100 kg., saa skulde der
mange renlæs til, før man flk et hestelæs. Imidlertid findes der
endnu tilstrækkelig vedskog i Koutokeino, omend veien fra
kirkestedet bliver temmelig lang.
De høieste fjeldtoppe er snaue, men langs skraaningerne er
enkelte birkeskoge ganske frodige, f. eks. paa vestre side af
Suoksa-njunne (Markneset), stykkevis paa vestsiden af Duölljejavrre
(Skind-vatn) og paa den østre skraaning af Raidde-roawe og Njappetvarre,
vest og nord for Saltte-roavve, paa begge skraaninger baade mod øst
og vest af Bitseoaivve og vestsiden af Holggavarre, delvis paa
skraaningerne af Buvsakvarre, paa østsiden af NjcereSlubbo og Gamasoaivve,
vest for Gamasjavrre og langs bækken fra denne, enkelte steder paa
Oagjevarre og GorCCevarre, samt enkelte steder af Bastevarres,
Goamaliakoaivves skraaninger og paa Moskohalvarre.
Langs enkelte bække og elve er vidjekrattet saa tæt, at man
kun med besvær kan bane sig vei gjennem det, f. eks. enkelte
steder ved Skitbækken, Lucajokka, mellem et tjern, 410 ni. o. h.,
og Luppojokka (Dalelv), enkelte steder ved Balgesjokka (Stielv),
Bitsejokka, Favresjokka, bækken fra syd ved RébmiSjavrre, Aitejokka
og Smakutjokka.
Vidjekrat er der næsten overalt langs bækkeleierne.
Skogene bærer mange steder spor af fjeldfinnernes stærke
hugst.
Staten eier al skog i Koutokeino herred.
Herredet faar tømmer dels fra Alten, dels fra Finland og
dels lidt fra Karasjok. Det meste trævirke kommer i de senere
aar fra Finland.
Den almindelige pris paa birkeved er 10 kr. pr. favn.
Jagt paa ryper drives saavel af de fastboende som af
fjeldfinnerne udover høsten og vinteren.
For endel aar siden dreves ogsaa om sommeren af endel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
