Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOUTOKEINO HERREI).
89
Der er altsaa to skolesteder: ved kirken for fjeldfinnerne og
de fastboende samt i AvCce for de derboende.
I 1903 var der 65 undervisningspligtige børn i de
fastboendes kreds og 97 undervisningspligtige fjeldfinbørn. For de
sidste holdes skole i 12 uger i januar—april, de fastboendes
børn undervises 6 uger for jul og 6 uger, efterat skolen for
fjeldflnbørnene er endt. Hver af de to kredses børn er delt i 3
klasser. Det er lykkedes at faa ca. 80 pct. af de fastboende
børn til at møde, og af fjeldflnbørnene, hvoraf i tidligere aar ca.
’/s havde fremmødt, var 75 pct. tilstede i skolen.
Koutokeino synes at være den bygd i Finmarken, hvor
oplysningen er mindst. Moralsk og sædelig er tilstanden slet; der
er ingen sands for at faa mere oplysning.
Der er intet sted i Finmarken, hvor et internat var mere
paakrævet end i Koutokeino. hvis børnene her overhovedet skal
faa skolegang. To tredjedele af herredets befolkning er
flytfinner, som ikke eier hus, og husene paa skole- og kirkestedet er
meget smaa og om vinteren ofte fulde af tilreisende flytfinner,
i hvis spor ofte drik og rolighedsforstyrrelse følger.
Der er for at faa disse finnebørn undervist for
budgetterminen 1905—06 bevilget 6 000 kroner til internat eller en
bygning, hvor de kan bo og være i skoletiden. De samlede
omkostninger med denne bygning er anslaaet til 12 000 kr.
Lærernes kaar i Koutokeino er nu væsentlig forbedret, og
de ældre finske lærere er afløst af norske.
Det finske sprog holder sig, som det maa ventes, inden
denne kommune.
Sognepræsten i Koutokeino oplyste i 1867, at norsk
sprogkundskab hos den yngre slægt var betydelig mindre end hos den
ældre, ja selv ældre finner, som engang kunde læse norske bøger,
havde for det meste glemt det. 1 1876 søgtes skolen af 75
børn, hvoraf 48 udeblev. Aarsagen til forsømmelserne er
flyt-ningsforholdene samt vanskeligheder ved at finde logi for
børnene og forældrenes ulyst til at sende disse fra sig ad de lange
og vanskelige veie.
Efter sognepræsten Hans Dahls mening var det præstegjeld,
Koutokeino med Karasjok, som tilfaldt Norge helt ved
grændse-reguleringen i 1751, ikke af stor værdi. Han overtog kaldet i 1755,
idet Koutokeino, som før var fællesdistrikt, var blevet helt norsk,
og han afløste den sidste svenske præst der. Han bemærker:
«Den aarlige Indkomst af Skatten, som nu oppebæres af
Kongen af Danmark alene (thi tilforn hørte dette Kald til Sverige),
beløber sig neppe til 50 Rdl., hvorimod Hans Majestæt lønner en
Præst i Koutokeino med 100 Rdl., og med Tiden vil mere
udfordres til at sætte Skole-Væsenet istand, saa at den første og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
