Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
FINMAFiKENS AMT.
visse Følge af denne politiske Forandring har indtil denne Tid
været Udgift for Hans Majestæts Kasse og utroligt Bryderi
saavel for høie som ringe Betientere baade af verdslig og geistlig
Stand. Maaske en sildigere Alder kan høste en Fordel, som for
nærværende ei er at finde.»
Dahl angiver fjeldfinnernes antal paa hans tid til 90
familier, hvilket svarer til ca. 450 individer. Saa var der 3
kvæn-familier i Koutokeino og 10 kvænfamilier i Karasjok, og disse
kvæner var fastboende.
Den faste bosiddende befolkning i Koutokeino var i 1807
efter Leopold con Buch 8 kvænfamilier, kolonister fra Finland,
som fiskede om sommeren i sjøerne rundt omkring i en omkreds
af mere end 5 mil. Derved erhvervede de sig sit væsentligste
livsophold ogsaa for vinteren, og de kunde endog sælge noget.
Heller ikke fædriften forsømte de. Hver familie holdt nogle
kjør og faar, der fandt sin næring paa Koutokeinos gode beiter
eller af det paa disse samlede hø, dels ogsaa af rensdyrmos, som
blandes med høet.
Koutokeino kirke er en langkirke af tommer, opfort
1701, med 140 siddepladse.
Kirken ligger alene paa en høi, omgivet af en liden
birkelund, hvor ogsaa stedets begravelsesplads ligger. Kirken selv
frembyder intet mærkeligt. Altertavlen er et maleri: Kristus paa
korset, og et andet i kirken ophængt maleri forestiller
nad-vcrdens indstiftelse.
Koutokeino kirke synes at have været en lovekirke, ialfald
beretter A. F. Skjoldebrand, at finnerne, naar de er i fare paa
havet, lover lys eller andre gaver til Koutokeino kirke.
Koutokeino kirke er bygget paa. den tid, da finnerne her
kaldtes fællesfinner og skattede baade til Norge og Sverige.
Aars-tallet 1701 staar indhugget paa kirken.
Kirken var oprindelig uden taarn, men paa taget var opreist
4 eller 5 høie trækors. Udenfor kirken var et klokketaarn.
Kirken er repareret og tilbygget nogle gange.
Sognepræst Hans Dahl, præst i Koutokeino fra 1755 -59
bemærker i sin beskrivelse af Koutokeino:
«Kirken er bekostet af Kong Karl den ellevte i Sverige,
hvilken Konge ogsaa har foræret den adskillige Ornamenter. Der
findes og et lidet Haandbibliothek af gode svenske Bøger til
Præstens Tjeneste, ligesom brugeligt er paa flere Steder i Sverige.
Kirkens Indkomster bestaar af frivillige Gaver, af
Leiermaals-Bøder, af Vin-Penge, af hver Komniunikant en Styver, og nogle
faa flere ganske ubetydelige Ting, hvoraf dens Reparation er
bekostet, Bøger kjøbte, Vin og Brød forskaffet med videre. Ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
