Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOUTOKEINO HERREI).
91
desto mindre tog jeg Hans Dahl) imod 1 900 til 2 000 Daler
Kobbermynt, hvilke alle tilhørte Kirken, dengang jeg i Februari
1755 var beordret at afløse den svenske Præst.»
Før kirken blev bygget 1701, hvilket aarstal, som nævnt, er
indhugget paa kirkedøren, har der været holdt gudstjeneste, thi
flere aartier tilbage i det foregaaende aarhundrede findes
svenske præster ansatte her.
Ved Mat.se stod i gamle dage en liden fjeldkirke, hvor de
norske finner samledes til gudstjeneste, uaar talvikpræsten hvert
aar i fastetiden foretog en moisommelig reise didop. Nu er
kirken forlængst borte. Det var Thomas von Westen, som i aaret
1721 byggede Matse fjeldkirke.
Da Koutokeino sogn ved grændsetraktaten af 7de oktober
1751 kom helt til Norge, tabte Matse fjeldkirke sin betydning.
Den sidste gudstjeneste holdtes der i 1760, og endelig i 1778
blev kirken taget ned.
O ld fund. Ved Arret paa øen Allasuolo i indsjøen
Loavska-javrre er fundet en oval øks, 18 X 8 cm. stor. Den er ikke
ganske helt sleben, temmelig tynd og kun paa den ene side
noget konveks. Øksen henføres til den almindelige stenalder.
Der er ingen kjørbare veie i Koutokeino herred.
Den vigtigste færdselsvei inden herredet er om sommeren
selve Altenelven, som er farbar lange strækninger (se bind I, pag.
264 og 265).
Om vinteren og om foraaret er færdselen lettest med ren og
pulk, og der er mange renveie, der om vinteren er farbare med
pulk. Man kan, naar sjøerne er islagte, landet snedækket og veiret
godt, komme frem med ren og pulk næsten overalt,
Fjeldveien fra Alten til Koutokeino og fra Koutokeino til
Karasjok er før omtalte (bind II, pag. 472 og 476).
Veiene fra Karesuando og fra Muonioniska til Koutokeino er
ogsaa før omtalte (bind II, pag. 479).
Fjeldstuerue i Koutokeino er før nævnte (bind II, pag. 485).
Den samlede antagne indtægt for aaret 1904 udgjorde
101 500 kr., formuen 366 500 kr. Den samlede herredsskat for
1904 var 6 010 kr., fordelt paa 212 skatydere.
Koutokeino herred var i 1901 delt i 3 skolekredse med
127 undervisningsberettigede børn, 2 lærere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
