- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Tredje del (1906) /
188

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 72 FINMARKENS AMT

Den største del af Hasvik herred ligger paa Sørøen; til
herredet hører en del af Stjernøen og desuden 105 mindre øer,
holmer og skjær. Sørøen er en forreven klippefuld ø.

Imellem de mange fjorde, der fra havet og fra Sørøsund
gaar ind i øen, er der temmelig høie halvøer.

Paa den mod det aabne hav vendende side af øen styrter
ofte disse halvøer overmaade bråt ned i de saakaldte næringer.

Større dalfører er der ikke paa Sørøen; men de mange fjorde
fortsætter gjerne ind i landet i en forsænkning eller dal, der
oftest afslutter i botner, men undertiden fører over til en anden
dal paa den modsatte side af øen.

I dalene, især i deres nedre del, er der ofte endel græs, ofte
ogsaa myr.

Dale, som gaar Era kyst til kyst, er:

Fra Oi/jorden nordover forbi Jertosvatn og Krokvøtn til
Dønnes-fjord gaar en noksaa bred dal, begrændset mod øst af svagere
skraanende fjelde.

I dalbunden er en hel del smaatjern, og der er myrlændt,
men nogen græsvækst i de indre dele.

Fra Hasjjord forbi Eggevøtn gaar til Breivikbotn en noksaa
bred dal uden steile sider med myr og tildels med græs.

Paa nordsiden af øen, ostlig paa grændsen mod Hammerfest
herred paa Donnesfjordens østside ligger Staalet, trigonometrisk
punkt, 578 m. hoit. Staalet viser sig fra havet som en høi, steil
væg, som bruges til med.

Sydligere ligger Reppefjeldet, ligeledes paa grændsen mod
Hammerfest herred, 508 m.

I Dønnesfjord gaar ud mod nord Børfjordnær ingen, der naar
op til 355 m. o. h.; sydligere ligger Sletfjeld, 421 m., og Bergefjeld.

Mellem Kobbefjord og Øifjord sydlig paa øen ligger en steil
halvø, som ender i Ramnes, og paa denne halvø naar Ramnestind
364 m. o. h. Op for Mebotn i Øifjord ligger Prækestolen, 275 m.

Vest for den nævnte dal fra Øifjord over til Donnesfjord
ligger den største sammenhængende fjeldstrækning: Borgefjeld og
Borgastak, der med et fælles navn kaldes Fokfjeld, og en fjeldryg,
som med meget forskjellig bredde strækker sig tversover hele øen
i retning omtrent fra nord til syd.

I)e høieste toppe ligger paa øens sydside; Borgefjeld, 651 m.,
er trigonometrisk punkt, Kipperhatten er 617 m. hoi; paa østsiden
af Kipperfjord ligger den steile top Haaja, 559 m.; men ogsaa i
det indre og paa nordsiden af øen naar fjeldene en ikke
ubetydelig høide; saaledes er Borgastak 553 m.

Paa den halvø, som gaar mod nord ud i havet mellem
Aa-fjord og Donnesfjord, ligger Steinnæringen, 427 m., og længere øst
Oksfjeld, 384 m.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-3/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free