Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HASVIK HER BED.
189
Paa halvøen mellem Aafjord og Breivikbotn stikker ud en
lang halvø; østligst paa denne ligger Himinelhaugen, 397 m., og
fra denne halvø stikker ud mod nord Aafjordnæringen, 289 m.
Halvøen har ytterst mod havet fjelde med bråt affald, som
Andotten, 355 m., vest for Breivik, og Soppen og Fuglen, 370 m.,
nord for Sørvær.
Den indre del af den mod Loppehavet vendende fjord
Breivikbotn, har mindre bratte og noget mildere omgivelser.
Sørøens indre er opfyldt af fjelde.
Paa vestsiden af Hasfjorden ligger Loren. 331 m., og paa
nordsiden af denne fjord Hiveren. Nordlig for Hasvik ligger Naveren,
439 m, som er let kjendelig paa lang afstand; nordlig for den
ligger Barbatind, 403 m.
Sørøen ender mod sydvest i Haaen, 167 m., og Haanebba,
99 m.
Sparsomt mose er spredt næsten overalt, især ovenpaa de
flade næringer, samt paa Fokfjeldet. Sparsom græsvækst naar
op til en høide af 3—400 ni. I de laveste strøg kan græsset
være frodigt, men fjeldene er i det hele nøgne.
Sfjernø er ogsaa en forreven og klippefuld ø, og det er
tildels et alpelandskab, med skarpe rygge og hvasse topjpe og
talrige botner. Paa øens nordside kommer ind mange i nord til syd
gaaende smale og dybe fjorde, der er skilte ved halvøer, som
styrter bråt ned i fjorden, og hvis ryg danner en smal eg.
Kjærringfjordfjeld paa grændsen mellem Hasvik og Talvik
herreder er en skarp eg med talrige smaa takker og tinder. Den
er ikke farbar lange stykker ad gangen. Den trigonometriske
varde staar inde paa fjeldet ved bunden af Lille Kjærringfjord,
949 m. o. h., Stjernøens høieste punkt. Kjærringfjord er
tidligere beskrevet som type paa en botnfjord (bind I, pag. 142).
Omtrent midt paa øen og paa grændsen mod Talvik ligger
en temmelig vid fjeldstrækning kaldet Udsigtsfjeld, 894 ni.
Smalfjordfjeld mellem Smalfjord og Lille Kjærringfjord er
vanskelig at bestige, og er ogsaa en eg mellem de nævnte fjorde,
886 ni. høit,
Stabben i bunden af Nordfjord (i Nordre Stjernvaag) kaldes
ogsaa Purka og er 823 m.
Purkafjeld mellem begge Steinvaagfjorde er en uregelmæssig
og bizar ryg, 691 m.
Paa Eliasryggen paa øens vestside, paa grændsen mod Loppen
og Øksfjord, er høieste top Eliasen, 936 m.; den er vild, dog
ikke vanskelig at bestige; paa selve ryggen kan man gaa, og den
er endog tildels græsklædt.
Paa Stjernø er dalene korte og bratte og ender i botner. I
den nedre og mellemste del er ofte gode renbeiter. Den største
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
