Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAMMERFEST HERRED.
21!)
driften drives som binæring. Betingelserne for fædrift er ikke
saa mislige, især paa Sørøen, hvor der er ganske gode
havnegange og fjeldbeiter.
Faarene er smaa dyr med grov uld; der er blandet lidt med
cheviot, og blandingsdyrene trives godt.
Gjeter passer godt i dette herred.
Omkring 2 000 ren antages at beite i herredet om sommeren,
hvoraf 1 000 paa Sørøen og 1000 paa Seiland. Paa Sørøen har
været fastboende fjeldfinner i Øifjord i Hasvik herred, som har
havt sine ren streifende over Sorøen i Hasvik og Hammerfest
herreder. Den blev vild og er derfor nu ganske udryddet.
Finner fra Koutokeino flytter om vaaren i mai maaned med
sine ren ned til kysten og over paa Seiland.
Det er opgivet, at der aarligaars skal beite ca. 3 000 ren
paa Seiland, men det er vistnok for meget.
Naar renen skal føres fra Seiland, pleier man at samle dem
i Store Bækkarfjord i Talvik herred for derfra at svømme dem
over til fastlandet. For at undgaa den lange omvei om Jiekke
og Steinfjeld, maa den ren, der befinder sig paa østsiden af Store
Melkelven, jages over denne. En stor del ren og kalve rives
herunder med af den stride strøm i elven, saa finnerne hver host
samler op ca. 50 døde og sønderflængede ren ved elvens udløb.
Skog. Der vokser lidt birk og rogn i herredet.
Det hele herred har nøgne landskaber, hvor der kun i enkelte
lune dale er enkelte birkebuske.
Herredet er saaledes temmelig snaut for skog. Lidt
birkekrat er der ovenfor Storvik ved Rennervøtn paa den til herredet
hørende del af Kvaløen ligesom ved Torskefjord paa samme ø.
Disse skoge paa 70° 41’ n. br. er vel de nordligste birkeskoge paa
jorden. Lidet væksterlig birkeskog findes ogsaa ved Fagervik og
Ersvik paa Seiland, og lidt skog i Baardfjord og i Skreifjord.
Inde i Gyfjord, lige under en arni af Seilands store isbræ,
gjenstaar endel træer. Til brændsel for beboerne er disse
skog-rester utilstrækkelige. De maa bruge stenkul og torv.
Øen Seiland er vistnok gold og ry med jøkler og bratte
styrtninger, men der har dog været ikke saa lidet birkeskog. I
1780-aarene fandtes der brændsel baade i den til Hammerfest
hørende del af øen og i de andre dele; i Østre Tverfjord, Gyfjord,
Vestre Tverfjord og Eidet var der brændsel i nærheden; for Rastebys
opsiddere i nærmeste fjorde og i Kv hann inde i fjorden. I Lille
Bækkarfjord fandtes der brændsel lige ved bopladsen, medens Store
Bækkarfjords opsiddere maatte hente det dels inde i fjordbunden,
dels i Lille Bækkarfjord. Ogsaa i Olavik og Kjærrinqfjord var
dengang brændeved lige ved bostedet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
