Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 7 (i
FINMARKENS AMT.
Skogbestanden paa Seiland er nu i tilbagegang.
Ved Strømmen i Sandøfjorden paa Sørøen er etpar smaa
birke-skoge paa nogle hundrede meters udstrækning og med træer
indtil etpar meters høide.
Paa Kvaløen var tier i det 18de aarhundrede endel birk.
Ved selve Hammerfest var der allerede dengang mangel paa
brænde, skjønt noget vistnok toges paa selve Kvaløen, eftersom
det heder, at brændsel faaes dels paa Kvaløen, dels i Kvalsund.
Endnu saa sent som i 1806 hed det, at hovedgrunden til, at
skogen omkring Hammerfest by blev ødelagt, var, at fremmede
fartoier, som overvintrede der, borthuggede skogen.
Nu for tiden er det, som berørt, smaat bevendt med birk
paa Kvaløen. I Rypefjord, Storvik og Torskefjorden er der vel
endel ældre træer uden reproduktionsevne, men kun i Store
Torskefjord er endel fredet ungskog, der synes at have levedygtighed.
P. Harboe skriver i 1725 om Seiland, at øen har bedre
birkeskog end Sørøen, men der falder ikke rækved.
Herredet faar sit tommer og trævirke fra Trondhjem, Namsos
og indført fra Rusland. Endel faaes ogsaa fra Alten, hvorfra
man faar baadbord og favneved.
Der indføres næver, bord, tømmer og kul.
Middelprisen i 1900 pr. meterfavn brændeved var for birk
18 kr. og for furu 16 kr.
Middelprisen i 1900 pr. tylvt bygningstømmer var 30 kr.;
dimensionen var 9 alen 4 toms top.
Myrer De til Hammerfest, herred horende dele af Kvaløen
og Seiland har ikke store myrer.
Paa Sørøen er endel myrstrækninger, og større og mindre
myrflekker er spredt i de lavere liggende strøg.
I iSand botn og Akkarfjord ved Hammerfeststrømmen er de
største myrer, som er skikket til dyrkning.
Torv er befolkningens væsentligste brændsel.
Torven skjæres gjerne omkring St. Hans og udsættes til
tørring.
1 herredet er der i det hele lidet torvmyr, men den vil dog
være tilstrækkelig for den spredte befolkning i lang tid.
Saagodtsom al torvmyr er i privat eie.
De mere velhavende har i de senere aar begyndt at forsyne
sig med stenkul.
Multer vokser mangesteds i ikke liden mængde.
Der antages solgt omkring 10 hl. multegrød aarlig.
Der er ingen eg- og dunvær i Hammerfest herred.
Der er skiferbrud i Skibenes (Skippernes).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
