Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 72
FINMARKENS AMT
som overvintrer paa Mageroen, formodentlig nærer sig af græs;
man vil ogsaa have seet dem æde tang i fjæren.
Brokfuglen (heilo, fjeldlo, fjeldpist, charadrius morinellus og
apricarius) lod ogsaa her sin sørgelige piben hore fra tuerne.
Ryggen af Hjelmsø viste sig over fjeldsletten i vest. og
mod øst, høit over Kamøfjorden, løb det lange profil af
CorgaS-njargga ud i havet, en uendelig, snorlige kjæde med Nordkyn i
spidsen; den var klart belyst af aftensolen, og fjeldvæggene
mellem de to lange, snorlige linjer fortonede graagult, trods
afstanden. Luften var yderst klar og overalt fremstillede
gjenstandene sig med de skarpeste omrids; men det var koldt og en
hvas vind blæste over bjergsletten. En yderst tynd, hvid
hav-taage, som en lav, ætherisk mur opreist paa havranden, begyndte
at danne sig i den nordvestlige horizont og lod befrygte en
forandring i veirliget.
Det låve land mellem Tufjorden og Dufsfjorden, hvilket
udgjør midten af øen. var meget græsrigt. I de smaa dalgange
og lier omkring de mange smaasjøer voksede, foruden en mængde
vidjer, endnu nogle birkebuske og en dvergagtig rogn.
Dette er, opad mod polen, de sidste spor af trævegetation i
hele verden. Stedet ligger omtrent 8/i norsk mil syd for Nord
kap. Birkestammerne, der var graalighvide og armtykke, bugtede
sig slangeformigen op og ned mellem græsset ; kun kvistene var
rettede i veiret til 1 alens høide over marken. Rognen, som var
af samme høide, men vel saa rank som birkene, bar ikke faa
blomsterkno ppe.
Turt og kvanne (sonchus alpintis og angelica), hvilke begge
var overordentlig frodige, voksede her træerne over hovedet.
Strandfladbælg (pisum maritimum) og flere kystplanter blandede
sig imellem de alpinske vækster.»
Den del af Kjelvik herred, som ligger paa
Pors-angerhalvøen har nogle fjorde, Lafjord, Kaafjord og
Porsang-vik, som gaar ind fra nord. Det ender i Porsangernes.
Porsangerneset skinner paa lang vei med sin hvide farve.
I afstand skulde man tro, at der endnu laa sne, skriver Ijeopold
von Burh. Men nei, det er ren, hvid kvarts i uhyre mægtige
lag mellem tydelig og udmærket glimmerskifer. Lagene staar
frem skarpe som knive, og kun vanskelig kan man gaa
henover dem. De falder stærkt mod nord. Kvartsen er derhos
saa tyndt lagdelt, at den sønderfalder i prægtige, store flader,
kun faa tommer tykke og mange fod lange som marmorborde.
Gammerne er for største delen byggede af dem, og man har næsten
kunnet hjælpe sig med en eneste plade i høiden. Kvartsen fra
Porsangernes fortsætter indover fjorden til Repvaag.
Paa reisen indigjennem Porsangerfjorden kommer der efter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
