Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KJELVIK HERHED.
273
aabner sig en grøn dal ned mod Skibsfjord med smaa sjoer og
bopladse, og paa den anden side hævede fjeldene sig runde og
bølgeformede og sammenhængende til sin største hoide.
Der laa endnu (31te juli) overalt store snemasser over vide
strækninger. Der havde solen endnu kun virket lidet, og hvis
denne sne senere skal forsvinde fra toppene, saa kan det
aabenbart kun vare i nogle faa uger.
Disse fjelde naar nær op imod grændsen for den evige sne.
De var dog ikke høiere end 450 meter, ikke høiere end saa
mange fjelde ved Alten, paa hvilke birkene endnu voksede
frodig og livskraftig. Vel stod der endnu nogle birke paa
skraaningerne paa begge sider af Honningsvaageidet, men i hvilken
skikkelse! De var ikke engang buske længer. De naaede kun
faa fod over jorden og har alligevel, saa låve de er, ikke kraft
til at udbrede sine grene. Smaa tørre kviste, som kun ved
bladene erindrede om birke.
Keilhau har vandret over Magerøen fra Honningsvaag til det
nordligst beliggende sted Skarsvaag nær Nordkap.
Fra Honningvilageidet var det umuligt at følge bredderne
af Skibsfjorden, en arm af Kamofjorden, men jeg maatte stige
midt ind imellem den vildt sønderrevne gruppe af euphotidfjelde
(gabbrofjelde), som udgjør den mest rye del af Magerøen, og hvori
den høieste spids reiser sig 12-—1400 fod over havet. Passet,
omtrent 800 fod hoit, var dog meget kort, og jeg kom snart
igjen ned til et meget lavt sted, et slags fjeldkjedel, i hvis bund
snedynger, gode græspladse, moradser og tjern afvekslede med
hinanden, og hvori en del af Skibsfjorden indtrængte.
Herfra koni jeg op imellem jevnt rundede bjergkuller af en
mild, sort glimmerskifer, hvilke snart rykkede sammen og
dannede en vid bjergslette af omtrent 1 000 fods hoide over havet.
Saasnart jeg var kommen op paa denne platform, saa jeg
nord ud over hele oen, lige til Nordkap, hvis østlige vægge
præsenterede sig tydeligen med det saakaldte Horn, et løsnet og
omtrent i forbjergets halve høide staaende spidst klippestykke.
Alle de ydre dele af øen i vest, nord og nordøst er hoie,
ovenpaa aldeles jevnt taffelland ligesom det, hvorpaa jeg befandt
mig; inen den midterste del, hvorhen de største fjorde
konvergerer, er lav og opfyldt med smaa bjergkuller og en mængde
smaa vande.
Høisletten, hvorpaa jeg med lethed skred frem, var i det
hele taget tørt land, som næsten uafbrudt var bedækket af en
yderst tynd græsvegetation ; mellem siv og star (juncns- og
carex-arterne) voksede her endnu den nydelige moselyng (andromeda
hypnoides); paa de enkelte fugtige steder forekom fjeldpestrod
(iussilago frigi da). Renmoset var saa sparsomt, at de rensdyr,
18 — Finmarkens amt III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
