- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Tredje del (1906) /
309

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KISTRAND HERRED.

;?09

indfødte prædikanter. Drukkenskab gaar adskillig i svang, særlig
blandt de unge, baade blandt læstadianerne og de andre. Det
daglige omgangssprog er kvænsk. Kun de færreste kan saa godt
norsk, at de forstaar en norsk prædiken.

Veie. Der bygges hovedvei mellem Kolvik og Lakselv.

Der er en brugbar vintervei mellem Kistrand og Kolvik.

Til bygningen af denne hovedvei fra Kolvik til Lakselv er
der i aarene 1900—05 ialt bevilget 98 726 kr., men den er endnu
ikke færdig; den samlede længde vil udgjøre 32.8 km. Denne
vei vil blive den sædvanlige vei til Karasjok, idet dampbaadene
anløber Kolvik ved Porsangerfjorden.

Lakselvdalens forbindelse med udenverdenen var vanskelig;
veie fandtes ikke, dampskibe kom ikke indenfor Kistrand, og mod
syd udbredte sig en vidtstrakt orken, hvor der ikke færdedes
andre end enkelte flytfinner; om vinteren var sjøveien for det
meste aldeles spærret.

Fra Kistrand til Lakselv har der vistnok ikke været
opar-beidede veie, men man kan om vinteren kjøre langs fjorden,
snart umiddelbart langs stranden, snart længer oppe. Næsten
hele veien er der frodig birkeskog. Der er noksaa fladt, men tuet
og ujevnt. Rystelsen er voldsom ved slædens bevægelse under
en saadan kjøretur, men kjøretøiet er afpasset efter veiens
vanskeligheder. Det er en lang, smal slæde med brede meier.

Naar føret er holket og marken ganske bar lange stykker
indimellem, eller sneen ligger saa dyb og tung, at man maa slide
sig frem skridt for skridt, da er færdselen besværlig. Man er ikke
blot afhængig af føret, men man maa ogsaa tage flod og fjære
i betragtning. Ved Igeldas eller indenfor Valdak slipper man ikke
forbi uden ved fjære sjø, kommer man for tidligt eller for sent,
maa man i timer sidde og vente. Ved den berygtede fjære
bortenfor Valdak pleier isen at ligge paa selve fjorden kjørbar helt
ind til Lakselv; resten af reisen gaar da let. Men er isen brudt
som følge af mildt veir, gaar veien over sammenskruede isstykker
med store kampestene indimellem. Finnerne og deres heste er
flinke til at komme frem i ulænde.

Undertiden var de reisende tvunget til at kjøre en lang
omvei bag fjeldet, over islagte vande og gjennem tæt skog. Var
snemængden stor, slåp man vanskelig frem den vei.

Naar veien fra Kolvik til Lakselven bliver færdig, og efter at
dampskibene anløber Kolvik, bliver adkomsten til Lakselv lettere,
og hovedfærdselen til Karasjok og posten did, gaar nu denne vei.

Fjeld veien fra Alten til Skoganvarre og videre til
Porsanger-fjorden, og fra Kolvik til Karasjok, og veien fra Kvalsund til
Kistrand er før omtalte (bind II, pag. 474—477).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-3/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free