Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 il O
FINMARKENS AMT.
I Borselv i Kistrand præstegjeld skal der opfores en
kapelkirke. Kirken, som skal have 150 siddepladse, er beregnet til
at skulle koste 8 ä 9000 kr.
Von Westen foreslog i 1717 «kirke opsat i Kistranden, ikke
som hidtil var foreslaget, paa Reinøen eller Langøen. Finnerne
havde selv i gamle dage sat op et messehus, som dog ikke siden
blev brugt». Efter Erlandsen eksisterede kapellet i 1720. Schnitler
omtaler i 1744 Kistrand finnekapel, som da laa under Kjelviken
præstegjeld. Til dette præstegjeld hørte da foruden Kjelviken
hovedkirke Maasø annekskirke og Kistrand finnekapel, og saa
tilføier Schnitler, at den forrige Sværholt annekskirke er af mangel
paa tilhørere flyttet til Laksefjorden. Kirken i Kistrand var
tidligere en tømret korskirke med et lidet taarn. Den synes at
være betragtet som sognekirke efter 1763, da den blev repareret
og udvidet med 2 fløie. I 1792 blev den hovedkirke, da
befolkningen aftog i Kjelvik og tiltog i Kistrand.
I 1803 blev opført kirke i Kistrand, og den nuværende af
1856 har afløst denne.
Ovenpaa kirkens altertavle var fæstet 3 gamle billeder af
ek, i senere tid oversmurte med oljemaling. De to fremstillede
St. Olav, det tredje en biskop.
Kistrand og Kjelvik sogne udgjorde indtil 1813 et
præstegjeld, men forenedes senere med Koutokeino og Karasjok.
Kistrand præstegjeld med sine 4 sogn, Kistrand, Kjelvik,
Karasjok og Koutokeino, udgjorde da ialt mellem 21000 og
22 000 km.2 De 4 sogn vedblev at være forenet helt indtil det
ved kgl. res. af 30te januar 1851 blev bestemt, at Koutokeino
annekssogn skulde skilles fra Kistrand præstegjeld og udgjøre et
eget sognekald. Det var paa den tid, at den læstadianske
bevægelse havde grebet om sig i Koutokeino og førte til de
tidligere omtalte udskeielser, mord og henrettelser.
Kistrand, Kjelvik og Karasjok vedblev fremdeles at udgjøre
et præstegjeld indtil 1861. Ved kgl. res. af 4de december 1856
var imidlertid Maasø præstegjeld oprettet, og det blev da senere
ved kgl. res. af 18de marts 1861 bestemt, at Kjelvik anneks
skulde henlægges til Maaso præstegjeld. Karasjok vedblev at
hore til Kistrand, og embedet betjentes saaledes, at præsten fra
kirkeaarets begyndelse til og med paasken boede i Karasjok, hvor
der var opført et vaaningshus, og resten af aaret boede hau i
Kistrand, dog saaledes, at han opholdt sig i de sidste 4 uger
ved Lakselv kapelkirke. Endelig blev ved kgl. res. af 8de oktober
1872 Karasjok sogn skilt fra Kistrand præstegjeld, saaledes at
det kom til at udgjøre et eget sognekald fra 1ste mai 1873.
I Kistrand er adskillige læstadianere. Hver søndag, naar der
ikke er gudstjeneste, holdes forsamling og prædikes af stedets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
