Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINMARKENS AMT.
for begge herreders reneiere, som under Koutokeino herreds
beskrivelse omtalt (bind III, pag. ß9 og 70).
Landet i Karasjok er mest nogne, aabne fjeldvidder,
gjennem-skaarne af elve, der danner aflob for de mange i forsænkningerne
mellem aaserne liggende storre og mindre vande. I den nordlige
del og i de langs den nordlige grændse fra vest mod øst liggende
Gaisser naar enkelte toppe op over 1000 m o. h., medens
fjeldene i syd henimod grændsen mod Koutokeino og Finland kun
nu og da naar op over 500 m. o. h.
Landskabets karakter i Karasjok, der danner en væsentlig del
af Finmarkens indland, er tidligere omtalt (bind I, pag. 89 og 113).
En stor herlighed for herredet er det, at der lange
strækninger vokser furuskog og birkeskog paa begge sider af vasdragene,
medens den største del af herredet har den natur, som tidligere
er omtalt i Finmarkens indland.
Karasjok herred er delt ved vasdragene og deres dalfører, og
hoved vasdragene er Anarjohka, Karasjohka og JeSjokka; efter
sammenløbet af de to første elve kaldes vasdraget Tana.
Anarjokkas dal er intet udpræget dalføre.
Anarjohka, og længer nede Tana. er, som oftere omtalt,
grændseelv mod Finland, først mod Enare og senere mod Utsjok.
Det bliver da kun det halve af Anarjokkas dal og Tanadalen,
som tilhører Norge.
Det er tidligere omtalt, hvorledes Skieccamjokka eller
Skietsem-jokka er grændseelv mellem Koutokeino og Enare.
Allerede i herredets sydlige del er der her ved Anarjokka
nogen furuskog. En stor furuskog, kaldet Helligskogen eller
liasse-vuovdde, strækker sig indover fra Anarjokka med en bredde af
omtrent 15 km Anarjokka er, som før nævnt, farbar med baad
og har en mængde mindre udvidelser eller smaavande, forenet
ved korte strømme, hvilke udvidelser finnerne kalder fielbma.
Anarjokka har et mere roligt løb end Karasjokka og Jesjokka.
Den har, især ved den nedre del af sit løb, mange nes. Det
betydeligste af disse ligger i den vinkel, den danner med Karasjokka
nede ved sammenløbet. Den hvide mosebund er fremtrædende.
1 Anarjokkas dal er der kun nogle faa bopladse. I
Helligskogen ligger ved Anarjokka Helligskogstuen, og saa er eller var
der en boplads lidt nordenfor Gorsjokkas udløb, hvilken kaldes
Jorgastak, længer nordlig følger bopladsen Iskuras, og endelig
nærmere Karasjokkas udlob Dorvvenjargga.
Land strækningen mellem Anarjokka i øst og
Karasjokka i vest støder mod syd op til Koutokeino grændse,
og den sydligste del hoi-er til det fællesdistrikt, hvor baade
karasjok- og koutokeinofinner kan beite med sine ren.
Fjeldene i Karasjok herreds søndre del udmærker sig hverken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
