Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KA HASJOK HERK KD.
315
ved heide eller former. Det trigonometriske punkt OurbiS, 583 m.
o. h., ligger ca. 275 km. fra havet (bunden af Tanafjorden), og det
rager ikke i nogen betragtelig grad op over det omgivende terræn.
Fjeldene om Gorsjokkas dalføre gaar forholdsvis bråt ned;
her er GurbiS-nvssir, paa hvis søndre aksel der ligger et
grændse-rnærke (en liden ros). Fjeldene er dækkede med myr, mos, græs
eller lyng.
Paa grændsen mod Koutokeino ligger NoarvaS, 532 m., mod
nordost paa grændsen mellem Karasjok og fælleslandet ligger det
nævnte fjeld Gurbis, 583 ni.
Paa den her omhandlede strækning er der maalt endel
trigonometriske punkter:
Sydøst for Anarjokkas bielv Gorsjokka ligger Golmak, 534 m.,
og paa strækningen mellem Gorsjokka og Bavtajokka ligger
Aihmet.yærro, 533 m., Njoammellsjærro, 522 rn., og Njuotxjokka, 495 m.
Nordvest for bopladsen Iskuras naar fjeldet Iskuras 638 m.
o. h., og sydlig for Karasjok kirkested ligger Diljevarre, 534 m.
Karasjokkas dal har retning mod nordøst og forener sig med
Bavtajokkas dal lidt søndenfor Bæivasjgieddes skogstue.
Ovenfor Karasjokkas sammenløb med Bavtajokka gaar
skraaningerne paa hegge sider af elven over i vide og temmelig flade
landskaber, alene bedækkede med renmos og tyndtspredte, korte,
uvæksterlige furntræer, der bliver alt sjeldnere og sjeldnere, indtil
de en mils vei ovenfor elvenes foreningspunkt aldeles forsvinder.
Karasjokka og Anarjokka har sine kilder meget nær
hinanden, paa sydsiden af fjeldet Noarvas ved den finske grændse.
Bavtajokka udspringer i den vand- og myrrige trakt paa
vestsiden af fjeldet Noarvas og kan ved almindelig vandstand
befares med den for disse trakter eiendommelige elvebaad lige
til et par mil nedenfor dens udspring.
Op igjennem Karasjokkas dal og Bavtajokkas dal er der
ogsaa birkeskog.
Bavtajokka optager fra øst Sarggejokka, som er det sted, hvor
der er foretaget de største forsøg med vaskning efter guld, og
hvor der er nogle barakker.
Langs Karasjokka nedenfor sammenløbet med Bavtajokka, er
der fremdeles nogen furuskog, dels brandskog med spredt birkekrat.
Langs Karasjokka er forskjellige større ved skogbrand
blottede vidder, paa hvilke et rigt blomsterflor og græsvækst, som
paa de mere godlændte steder er traadt i stedet for birkeskogen,
bevirker en større afveksling i landskabet og smykker det med
røde, blaa og gule farver. Det er især den rodblomstrede vilde
bakke-timian (thymus serpyllum) og den gulblomstrede phaca frigida,
en art bønne- eller ærteblomst, som vokser i mængde, og som
klæder hele strækninger i rødt og gult; ogsaa den store, spiselige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
