- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Tredje del (1906) /
317

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KARASJOK HERRED.

317

skog er herskende over store strækninger. Hertil bidrager ogsaa
for en del de milde eller bløde landskabsformer, til forskjel fra
den mere vikle og storslagne natur paa Vestlandet, hvor
løvskogen ogsaa er forherskende.

Ca. 2 km. ovenfor Assebakte, der er sæterplads for de fleste
af Karasjoks beboere, lober Karasjokka og Jesjokka sammen.
Jesjokka kommer egentlig igjennem hoveddalføret og Karasjokka
fra sydvest gjennem et bidalføre. Ovenfor aamotet har landet
opigjennem begge dalfører mere stigning, elvene danner stryk og
smaa fosser, og det er kun med vanskelighed og med Karasjoks
flinke elvebaadfolk, at de lader sig befare med baad Især er
Jesjokka farlig. Her er stryk i stryk opover, og enkelte af dem
er hele kilometer lange. Elvebredderne har ogsaa et andet
udseende her. Jordbunden er stenet og muldfattig, de lysegrønne
nes, der nedenfor gjør elvebredderne vakre, bliver sparsommere
eller ophører aldeles, idet glissen furuskog med den hvide
mosebund og forkrøblet birk gaar helt til bredden. Vistnok er der,
især langs Karasjokka, ogsaa ovenfor sammenløbet mindre nes
og smaa holmer i elven, men langs Jesjokka er der næsten ingen
af betydning.

Strækningen mellem Karasjokkas dal og
Jes-jokkas dal støder mod vest til Koutokeino grændse. Her er
nogle trigonometriske punkter, Galbbatsjærro, 480 m., Tsjiegavarre,
4(i9 m., og Skaiddetsjærro, 438 m.

Jesjokkas dal har i sin øverste del den store indsjø
Jes-javrre, 406 m. o. h. Dette dalføre fortsætter med sydlig
retning indtil den store indsjø Sjuosjavrre, omkring hvilken indsjø
der er en boplads, en fjeldstue og noget birkeskog. Era
Sjuosjavrre fortsætter dalen mod øst forbi det gamle bosted Avjovarre.

Ved Avjovarre var i det 18de aarhundrede to tømmerstuer
opbygget, hvor der holdtes gudstjeneste et par gange om vinteren
for Avjovarre menighed. Ellers bruges ogsaa disse stuer til at
holde ting, og de reisende bruger dem til natteherberge.

Længer nede i dalen, omtrent 20 km. ovenfor Assebakte,
begynder enkelte furuer imellem smaabirkene, og længer nede
optræder furuen tildels i ren bestand.

Strækningen mellem Tana i øst, Karasjokka med
Jesjokka i syd og Jesjokkas øvre dal i vest grændser
mod nord til Kistrand og Polmak herreder. Endel af landet i
den nordligste del har afløb til Lakselven i Kistrand herred, men
grændsen mellem Karasjok og Kistrand gaar sydlig for
Skoganvarre fjeldstue.

1 hoveddalføret flyder Tana som en mægtig flod med ringe
strøm, bredderne er bevokset med birkeskog, og elven danner
talrige nes, og der er nogle sandbanker og øer i elven.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-3/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free