Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINMARKENS AMT.
sloke eller kvanne (angelica) meel brede gulgrønne skjærme vokser
her og er en af finnerne yndet urt.
Paa den østre side af Karasjokka er der ovenfor Assebakte
furuskog.
Noget söndenfor Assebakte udmunder Jesjokkas dalføre i
Ka-rasjokkas dal, og dalføret faar nu mere østlig retning og
fortsætter forbi Karasjok kirkested. Her har omtrent 2/s af herredets
indbyggere sin bopæl.
Langs elven vokser furuskog og birkeskog paa begge sider.
Karasjokka gaar i nogenlunde regelmæssige slyngninger fra
den ene side af dalføret til den anden, og danner paa denne
maade en hel del nes. Disse nes er for størstedelen flade og
låve og bestaar af den af elven afsatte aur. Elven arbeider paa
at forandre deres beliggenhed, idet den skjærer ud af deres ovre
ende og lægger op igjen ved den nedre. Lige fra Anarjokkas
og Karasjokkas sammenløb ved Assebakte, eller paa en strækning
af 4 mil, har elvebredderne dette udseende.
De fleste af disse nes har stykkevis god jord, tildels endog
meget god, som skog og plantevækst viser. Ofte er der ved foden
af høidedraget en kjos eller et lidet vand, der lidt efter lidt tørrer
ud. I vaartiden gaar nemlig elven i regelen over de Heste af
nesene og efterlader da slam og plantelevninger, der, naar vandet
trækker sig tilbage, samler sig mest paa de laveste steder af
nesene. Derved bliver disse de frugtbareste, og man kan derfor
ved bredderne af saadanne kjoser eller i sænkningerne, hvor nu
vandet er borttørret, finde en meget rig og kraftig plantevækst.
Lovskogen, bestaaende af birk, vidje, or, rogn og heg, kan være
omtrent uigjennemtrængelig. Furuskog er der næsten ikke paa
de fleste af disse nes, og hvor den findes, er jordsmonnet i
regelen skarpt og høitliggende.
I dalføret med de låve, flade nes slynger sig den rolige,
brede elv, og jevnt skraanende, med furuskog bevoksede aaser
begrændser overalt dalføret og nesene. Nesenes lysegrønne farve
stikker skarpt af mod skraaningernes mørkegrønne, med den
eiendommelige hvide mosebund oppe i furuskogen. Paa afstand og
for et uvant øie ser det ud, som om der oppe i aaserne skulde
ligge sne. Paa de tørre furumoer er der paa lange strækninger
ikke et grønt græsstraa; kun renmose med lidt lyng. I
sænkningerne og langs bækkelob trives derimod ikke renmosen paa
grund af fugtigheden, og her vokser urter og græs.
Birkeskogen er ofte overveiende og paa lange stykker
eneherskende. Den dels i ren, dels i blandet bestand i de finmarkske
skogdale forekommende smukke, lyslette birkeskog har yppige,
løvrige kroner og giver disse egnes skoglandskaber en lysere og
venligere karakter end de sydligere egnes, hvor den morke naale-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
