Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KARASJOK HERRED.
325
Jætjgenjargga, ca. 3 mil ovenfor sammenløbet, har meget
god, stærkt muldblandet ler- og sandjord, bevokset med frodig
løvskog samt græs. Her er den bedste af de dyrkbare stræk
ninger ved Anarjokka.
Ved Iskurasjokka, ca. 4 mil ovenfor sammenløbet, ligger et
lidet, uoptaget jordstykke.
Ved bielven Gorsjokka er endel dyrkbar jord. Saaledes
ligger ca. 5 km. opad denne elv tre smaa holmer. De er dog saa
låve, at elven i flomtiden gaar over dem.
Ved Gorsjokkas udlob i Anarjokka og opover langs
sidstnævnte elv ligger et jordstykke, kaldet Skniddegarnjargga, der er
dels god, dels skarp sandjord.
Arsuorggenjargga, ca. 7 skydsmil fra Anarjokkas udløb i
Karasjokka, har god muld- og lerblandet sandjord.
Ligeoverfor og ovenfor pladsen Angeli, der ligger paa
finlandsk side af elven, ligger Galganjargga med god, muldrig
sand-og lerjord og frodig løvskog.
Hirsnjargga ligger noget længere op, med god jord.
Ca. 4 km. ovenfor Angeli ligger Raftusnjargga, der har god jord.
1 km. længere op ligger Loddenjargga, med tildels god jord.
Tilsammen ligger paa norsk side af Anarjokka, fra dennes
udløb til Angeli, der ligger 8 skydsmil ovenfor, ca. 2.20 km.2
dyrkbar statsjord.
I Karasjok herred har tidligere salg af statsjord været
forbudt; de strækninger, som har været brugte af beboerne dels som
slaattemark, dels som bosteder, er dog tilhjemlet brugerne, dels
som eiendom, dels som forpagtning paa visse aar.
En væsentlig del af befolkningen i Karasjok er fjeldfinner;
i 1900 var der 191 fjeldfinner, og rensdyrenes antal var 15 615.
Fra oktober til begyndelsen af juni flytter finner med sine
ren om fra sted til sted, der hvor sneen gjør det lettest for
renen at naa ned til mosen eller finde mose. Naar strøget er
afbeitet, flyttes til et andet nærliggende strøg, hvor man
forbliver, saalænge beitet varer. Om sommeren reiser alle norske
finner med sine ren ned til fjordene.
Paa denne tid er der dog fremdeles ren, thi nu sværmer
hundreder af ren, tilhørende finner i Rusland, omkring. Det
har længe været frit for ulv, og da lader russefinnen sine
ren streife omkring uden at bryde sig om grændsen ; de norske
finner maa passe paa paa grund af den russiske lov, som
paa-byder lensmændene at konfiskere hver 10de ren, som paatræffes
paa russisk territorium.
Om finnerne og deres renavl henvises til, hvad derom er
berettet i andet bind af denne beskrivelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
