Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32li
FINMAHKKNS AMI
Det heder, at det gaar tilbage med Karasjoks fjeldfinner,
skjønt deres renkjød og varer betales bedre end før. Grunden
angives at være den, at fjeldfinnerne, eftersom civilisationen
udbreder sig omkring dem, bliver kjede af sit slitsomme liv. De bliver
stadig mere skjødesløse og holder sine telte og andre ting i
mindre god stand. Før havde en fjeldfms hustru aldrig tid til
at forlade teltet; nu indlogerer finnekonerne sig gjerne lange
tider ad gangen ved vintertid hos de fastboende. Et mærke paa,
hvorledes finnerne ser paa fjeldlivet, er ægteskaberne. For kunde
en fastboende aldrig faa en fjeldfinpige; nu vil en saadan gjerne
gifte sig med en fastboende, selv 0111 han er en ringe kar.
Fjeldfinnerne vil efterhaanden maaske ikke længere være
istand til at drive renavl paa en for dem selv og landet frugt
bringende maade. Det vil kanske komme derhen, at der dannes
selskaber for rensdyravl i Finmarken, som drives af nordmænd
eller fastboende finner — i lighed med, hvad man har gjort paa
Hardangerviddeii og i Telemarken.
Om vaaren i slutten af april drager finnerne fra Karasjok
fra sine fjeldbyer nordover, dels til Spiertanjargga, hvor de bliver
sommeren over; de fisker lidt t’, eks. omkring Repvaag og ellers
i Porsangerfjorden, og saa kommer de tilbage, eftersom sneen
kommer, i anden halvdel af september.
Skog. I Karasjok herred vokser birk, furu, rogn, heg, or,
asp og vidjer samt ener. Enkelte graner er iagttaget som
sjel-denhed.
Birken og furuen er skogdannende træer i herredet.
Der er meget furuskog og endnu mere birkeskog, saa her
redet maa siges at være rigelig forsynet med skog efter herredets
beliggenhed og befolkningens størrelse.
Furuskog vokser især langs elvene paa de her forekommende
moer med undergrund af skarp sand og aur og saa opover aaserne
paa elvenes sider. Saaledes er der furu langs elvene Jesjokka,
Karasjokka og Anarjokka, men ogsaa birk. Lidt furuskog er der
ogsaa langs Tana, skjønt her bliver birkeskogen aldeles
overveiende.
Ved Karasjok ligger furugrændsen 29H m. o. h. efter
Siljr-ström.
En oversigt over furuskogenes udbredelse faar man bedst
ved at følge dem langs dalforene, saaledes som forstmester Barth
har gjort i sine beskrivelser af skogene i Karasjok.
Her skal forst følges skogens udbredelse efter Jesjokka, den
store bielv til Karasjokka; den kommer fra indsjøen Xuosjavrre.
Paa strækningen langs Jesjokka nedover eller ostover til sætrene
Asse-hakte nær sammenløbet mellem Jesjokka og Karasjokka begynder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
