Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KARASJOK HERRED.
327
furuskogen omtrent 20 km. ovenfor Assebakte, først kun enkelte
træer mellem smaabirkene paa de låve skraaninger, mellem hvilke
elven flyder. 5 km. længer ned bliver furuerne hyppigere og
fortsætter derefter ca. 10 km. dels som spredte træer, dels noget
tættere, blandet med birken, dels ogsaa enkelte steder som
hoved-bestand. Paa de sidste 5 km. ovenfor Assebakte er furuen
overveiende, tildels i ren bestand opover lierne. Sagtømmer er der
vel, men kun som et enkelt træ hist og her med lang afstand.
Men væksterligheden er god og reproduktionen villig.
Skogen langs Karasjokka ovenfor sammenløbet med JeSjokka. I
vinkelen mellem Karasjokka og Jesjokka er der flere
kvadratkilometer skog. Furuskogen opover langs den vestlige side af
Karasjokka indtil 1 geografisk mils længde fra elvens sammenlob med
Jesjokka optræder uregelmæssig mellem birkeskogen. Derefter
begynder en brandskog af 1 geografisk mils længde med spredt
birkekrat og en enkelt furu hist og her. Ovenfor brandskogen
paa samme side er adskillig furuskog. Men derfra og til
Storfossen i en længde af 2 geografiske mil er kun enkelte spredte
furuer mellem birkeskogen.
Paa den østre side af Karasjokka opover fra
sammenløbet med Jesjokka er nogenlunde sammenhængende furuskog,
mest kun som en smal rand fra elven opover de birkeklædte lier,
indtil omtrent 2 geografiske mil t’ra Assebakte. Dog strækker
naaleskog sig videre indover fra elven i 3 smaa sidedale, hvoraf
Pisbækdaleii er den største; den har en temmelig vid strækning
med furuskog. Skogens gjenvækst er upaaklagelig, og grunden
er dækket med renmos, der her er et for skogforyngelsen ret
gunstigt bunddække. Træerne er temmelig kortvoksede og
kvistede, men dog ikke egentlig fjeldskog. Der bliver
bygningstømmer efter 150 aar. Længer op er næsten kun birkeskog til nær
Bavtajokkas udlob i Karasjokka, hvor der atter er en efter brand
opkommen sentvoksende furuskog, der fortsætter hen ved ’/ä mil
opover langs Karasjokka og Bavtajokka. Fra disse elves
sammenløb af og videre opover er der rundt omkring begge elvene
temmelig vide strækninger med spredt uvæksterlig fjeldskog af furu,
dels partivis, dels i enkelte træer, paa renmosbund. Først
omtrent 1 geografisk mil ovenfor elvenes sammenløb forsvinder
furuen aldeles. Birkeskog forekommer overalt, men er kun frodig
paa de nederste lier og paa moerne, hvor fuldkommen sluttede
bestande ikke er sjeldne. De fladere strækninger eller moer langs
Karasjokka har ligesom ved Jesjokka en sandig og skarp
jordbund og egner sig ikke synderlig til england. Furuskogen her har
en let flødning til Tanafjorden, og tømmeret kan udføres til andre
dele af Finmarken.
Skogen fra Assebakte til Karasjok kirkested. Straks nedenfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
