Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KARASJOK HERRED. 57
vinter i Karasjok, blev der i 1853 opført en vel indrettet
præstebolig med flere værelser og med udhuse. Fra Iste mai 1873 blev
Karasjok eget sognekald med fastboende præst.
Af Karasjok herreds tilstedeværende befolkning i 1900,
ialt 614, var 20 nordmænd, 588 finner, deraf ingen norsktalende,
6 kvæner, hvoraf ingen norsktalende.
Af den øvrige norske befolkning talte ingen baade norsk,
som finsk eller kvænsk.
I Karasjok herred var nationaliteterne fordelt saaledes:
1865. 1875. 1890. 1900.
Nordmænd ..... 4 26 14 20
Finner . .....576 483 527 588
Kvæner ..... 8 24 18 6
Blandet .....— 7 — —
Tilsammen 588 540 559 614
1890. 1900.
Af finnerne var fjeldfinner: 176 191
Den finske befolkning i Karasjok er dels fastboende, dels er
det fjeldfinner. De fleste fastboende er samlede paa kirkestedet;
en del bor paa de andre nævnte bosteder rundt om i det
vidtstrakte herred, spredte ved Tana, Anarjokka, Jesjokka og selve
Karasjokka.
Selve kirkestedet blev antagelig bebygget i Iste halvdel af
det 18de aarhundrede, og de første, som nedsatte sig, var kvæner.
Præsten Hjort siger i et brev af 15de november 1776, at
«Karasjok er en kvænby af nogle familier, tilforn 10, men
formedelst børnekopper og fattigdom (da laksefiskeriet er aftaget) nu
ikke er saa mange».
Medens kvænerne saaledes boede i herredets midtre del, levede
finnerne som fjeldfinner. De havde ved den tid et forsamlingshus
i Avjovarre, nogle mil i sydvest fra det nuværende kirkested, og
betjentes af Koutokeinos præst, som til bestemte tider af aaret
modte ved dette forsamlingshus, der ogsaa gjorde tjeneste som
thingstue.
Da skogen i Avjovarre tog af, og da egnen om det
nuværende kirkested tilbød gunstige livsvilkaar, begyndte finner at
nedsætte sig der, da den kvænske befolkning var i tilbagegang.
Den kvænske befolkning er senere fuldstændig gaaet op i den
finske. Mærker efter den kvænske indblanding er
karasjok-finnernes større legemshøide, kraftigere legemsbygning og en fra
den ægte finske forskjellig ansigtstype. De udmærker sig frem-
22 Finmarkens amt III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
