- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Tredje del (1906) /
338

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FINMARKENS AMT.

for fjeld- og sjøfinnerne ved større sands for ordnet husstel og
renslighed, hvilket ogsaa skriver sig fra. de kvænske stamfædre.
Derimod har kvænerne ikke udøvet nogen indflydelse paa sproget,
thi finsk er hjemmets sprog, og de faa kvænske born taler
ogsaa finsk.

Kjendskabet til norsk er næsten intet. Der er særskilt skole
for de fastboende og fjeldfinnerne. Skolen maa holdes fra
september til mai, thi om sommeren drager den fastboende
befolkning til sine sæterpladse og paa fiske, og fjeldfinnerne med sine
ren til kjTsten.

Det var for finner, som var lærere i Karasjok, men nu
eidet nordmænd.

Den fastboende befolkning langs grændseelvene Anarjokka
og Tana paa begge sider af grændsen er finner, ofte indgiftet i
hinanden og beslægtet. Nationalitetsfølelse er der lidet af.

Tuberkulose optræder blandt fjeldfinnerne. Forstaaelsen af
denne sygdoms natur og farlighed er nu noksaa almindelig ogsaa
blandt finnerne, saa at de søger at faa mistænkelige tilfælde
undersøgt af læge, naar dertil gives anledning. Ved en
undersøgelse af nogle og seksti skolebørn i Karasjok var der kun et
lidet faatal, som ikke frembød tildels betydelige glandelhævelser
paa halsen, og ved en tuberkulinprøve, som sammesteds foretoges
af amtsdyrlægen i 20 af 44 besætninger, kom der reaktion hos
31 af 115 kjør (27 pct.). Intelligente finner paastaar ogsaa, at
de ved slagtning af ren undertiden finder lungerne optærede
og fulde af materie.

Karasjok kirke er en korskirke af tømmer, opfort 1807
—10, med 140 siddepladse.

Paa kirkegaarden graver man om hosten en stor fællesgrav;
i den nedsættes efterhvert ligene i kister eller fjeldfinnerne ofte
i pulkene. Først naar det tør om vaaren, kastes graven til.

Paa tomten af Jergulgammen var for et par hundrede aar
siden det eneste forsamlingshus for fjeldets finner, hvor
missionæren mødte frem, og hvor fogden krævede skat.

Tidligere udgjorde Kistrand og Karasjok et præstegjeld og
om høsten i november flyttede præsten fra Kistrand til Karasjok
og tilbage til Kistrand i april. Til flytningen brugtes 40 ren.
Endnu tidligere havde Kistrand, Kjelvik, Karasjok og Koutokeino
én præst. Præstegjeldet naaede dengang fra Nordkap til den
russiske grændse, 30 norske mil i længde.

I Schnitlers protokol af 1744 heder det:

«For 40 til 50 aar siden er Arisby annekskirke ved den aa
Otzjok, som løber søndenfra i Tanaelv, af de kongelige svenske
betjentere først bygget, og før den tid var der ingen kirke, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-3/0358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free