Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LEBESBY HERRED.
345
sydvestlig for dette fjeld Smaatoppen (Gnisas) 478 m., paa en
vidde, som heder Smaatopvidden. Længer mod sydøst, atter nær
grændsen mod Tanen, ligger Tranefjeld (Guorgaoaivve), 421 m.
hang f jorddalen gaar op mod syd, og dens elv Langfjordelven
danner paa en meget lang strækning grændsen mod Tanen
herred; den gaar op omtrent midt paa den mellem Tana og
Laksefjord liggende lialvø.
Dalsiderne her har som regel jevne skraaninger; bunden er
flad, jevn og meget svagt skraanende.
Paa Langfjorddalens sider er der skog, og den har en
forholdsvis rig vegetation. Dalbunden er myrlændt.
1 den sydlige del af Lebesby herred udmunder, som før
berørt, dale i Ifjord, Frierfjord, Landersfjord, Adamsfjord og i
Laksefjordens inderste del Storelvdalen.
Til Lebesby herred hører en del i fjorden liggende mindre øer.
Paa vestsiden af fjorden Karto ved Tømmervik og Veinesøen
nord for Veines. Inderst i Laksefjorden ligger Seidaoen. Vestlig
for Ifjord ligger Bondeøen og Rypeøen, ud for Lebesby Skjaaholmen
og Langholmen og nogle anclre holmer. Ud for Maarøfjorden
ligger Maar øen.
Sneen gaar som regel bort i de lavere liggende strøg i
løbet af mai og juni. I de høiereliggende egne bliver sneen
liggende til langt ud i juli, og paa de høieste fjelde er der
sneskavler af mindre udstrækning hele sommeren.
Paa Gieksjavrre, 281 m. o. h., laa isen endnu Iste august 1902.
Sneskavlerne i kløfterne tjener finnerne som bro over elvene.
En saadan bro findes ved søndre ende af Storvatn, hvor elven
fra Bordvøtn falder ud.
Det faste fjeld er efter det geologiske kart skifere,
ler-skifere, tagskifer og sandstene (Raipas og Gaissa) over hele
Lebesby herred; derhos er der udfyldninger af sand og aur ved
elvemundingerne.
Imidlertid er der glimmergneis og granit i Adamsfjord, og
gjennem den stryger mægtige gange af diorit. Her er en grændse
mellem grundfjeldet og den yngre formation ; ogsaa dolomitisk
kalksten optræder.
Nær Iskløvervøtn, der har afløb til Ifjord, er der flere moræner,
af form og udseende som større forskansninger.
Øst for Navnvatn er en moræne.
Mærker efter en ældre høiere havstand er ikke sjeldne. I
Skjotningberg, som er en aaben bugt, sees en strandlinje.
I Bækkarjjord er en tydelig gammel strandlinje.
I Kal ak, nord for Lebesby, er der en flere hundrede skridt
lang hule.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
