Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 4 ti
FINMARKENS AMT.
I Sværholtklubben er der huler.
I fjeldet øst for Smørbringa er endel huler ved kysten; de
er temmelig høie og dybe og beboede af sjøfugle, især skarv.
I selve Kjøllefjorden ligger der rullede stene i nordkapstene)
ved stranden og ligesaa ved Molvik og Mostadvik.
Enkelte steder i Kjøllefjord er udsat for sneskred.
Elvene i Lebesby herred er tidligere omtalte (bind I, pag.
280 til 282).
Elvene i Lebesby herred har fosser. Fossefaldet i
Adams-fjord falder ret ned i havet, der angives med 25 til 30 m.s
høide. Den kan i flomtiden om vaaren høres i stille veir indtil
i 2 mils afstand.
Ind sjøer. Der er talrige indsjøer i Lebesby herred, men
kun de paa østsiden af Laksefjorden er kartlagte.
Tranevatn, sydøstlig for Ifjord, ikke langt fra grændsen mod
Tanen, har tre forskjellige udlob.
Der er mange fiskevande, men de, som er gode, ligger langt
tilfjelds; i vandene er der ørret og røv-r.
Som fiskevande nævnes Jernstenvatn, Molvikvatn, Finskarvatn,
Storvatn, Kifjordvatn og Oksfjordvøtn.
Røyr forekommer i Øldarnmen, Ulvatn og i begge Langnisvøtn.
Fjeldfinnerne er de eneste, som benytter sig af den store
fiskerigdom.
I juli drager enkelte finner ind paa fjeldet, saaledes en paa
vestsiden af Rognvøtn og en anden paa sydsiden af Vestre
Langnis-ratn, to ved nordenden af Østre Langnisvatn.
I vandene er der baad, som fiskerne benytter.
Fisken tørres og røges.
Fisket i vandene er dog i det hele af liden betydning.
I Storfjordelv, Veineselv, Ifjordelv og Lille Porsangerelv er lidt
laks og orret, ellers er der i alle smaaelve lidt ørret.
Fjordene i Lebesby er før nævnte (bind I, pag. 242).
Laksefjorden, omkring hvilken al bebygning ligger, udvider
sig i den midtre del til 20 km.s bredde, men bliver smalere
henimod bunden. Vestkysten er forholdsvis jevn, og her er kun den
10 km. dybe, omtrent i fjordens midte mod sydvest gaaende
Lille Porsangerfjord. Østkysten er meget mere udstykket. Straks
indenfor mundingen stikker den 16 km. lange, i den ytre del
brede, men i den indre del meget smale FAdsfjord sig ind i øst
mod det smale Hopseid, som skiller den fra Tanafjordens sidearm
Hops fjorden; længere syd gaar Maarofjorden 8 km. ind forbi
Maar-øen, derpaa Bækkarfjorden 10 km. og endelig Lebesbybugten, hvor
kirken ligger, og dens forlængelse mod sydøst, Ifjorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
