Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TANKN HEHKKI).
385
jorden er skrind og tør. Elven har i tidernes løb forandret leie.
Paa enkelte steder skjærer den ud jordstykker, for saa at lægge
det op paa et andet. De nyere aflagringer har liden eller ingen
muldjord.
Jordsmonnet er i herredet ogsaa delvis myr. I Leirpollen
og delvis i Julelvdalen og Hanadalen er muldjord paa sand; i
fjordene ved sjøkanten er væsentligst myr paa stengrund. For
tiden er det kun 500 ha., som eies af herredets indvaanere.
Resten er statseiendom.
De flade sletter langs elven er udelukkende sand og grus
med et tyndt jordsmon af jord. I bakkerne og lidt længere fra
elven er lerblandet sand og ler.
Større strækninger langs elven er dyrkede; skjønt jorden er
meget sandholdig, er græsvæksten mange steder god. Den flade
mo syd og nord for gaardene Maskjok er maaske egnet for
dyrkning.
Jordbunden er imidlertid her mager, væsentlig sand med
et tyndt dække af muldjord. I nedre del af Rappelvdalen er
jorden bedre, bestaaende af ler og myrlændt mark.
Om Leirpollens hund er taalelig godt jordsmon, et muldlag af
forskjellig tykkelse paa sand. Kun smaa flekker omkring
bopladsen er imidlertid dyrkede.
Julelvdalen og dens bidale og Hanadalens nedre del egner sig
til opyrkning. Hvor bunden ikke er myrlændt, er der i disse
dalfører godt jordsmon af ikke ringe dybde, bedre skikket ti!
dyrkning end den sandige Tanadal. Her er frodige udslaatter,
der giver foder til gaardene ved Leirpollen og til enkelte gaarde
ved Tana. ^
Ved Teltneset (Lavvonjargga■) og Vagge, hvor der findes jordbrug,
er det dyrkbare jordsmon sparsomt og stenet.
Det samme er tilfældet med Lille Molvik, hvor der er 5
bo-pladse.
Om Tanafjordens hund ligger et større antal brug.
Omkring Berlevaag findes større, flade strækninger, hvor
jordbunden bestaar af strandgrus op til en høide af 20 m. o. h.,
samt skjælblandet sand.
Jordsmonnet ved bopladsene langs Tanafjorden samt om
Kongsfjorden er i det hele magert.
Jordbunden ved bopladsene langs kysten af Nordlcynhalvøen
er overalt fattig og sandholdig. Enkeltsteds er der noget torv.
Hopseidet bestaar af grus og sten samt lidt jord.
Om elvemundingerne i Langfjorden er der endel dyrkbart
jordsmon ved gaardene der.. Ved Langfjordelvens munding er
ligeledes dyrkbar jord.
"J.r> Finmarkens amt III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
