- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Tredje del (1906) /
386

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

386

FINMARKENS AMT.

Langs Tanafjordens og Vestertanas vestkyst er kun lidet
dyrkbart jordsmon; dyrket er kun smaaflekker om bopladsene.

Ved Vestertanas bund er adskillig jord, der egner sig til
eng-dyrkning. I Tarmfjorden er der kun dyrkbar jord om gaarden
Marmen g; ellers gaar fjeldet ned til stranden.

Langs Smalfjorden er dyrkbare bakker ved fjordens bund.
Her er spredt bebygning.

I Tanen avles ikke korn for nyttens skyld. Derimod har
man i Leirpollen forsøgt at saa havre og byg. Det skal have
hændt, at man flk moden havre og engang ogsaa modent byg.
Poteter avles paa mange steder. De vil helst have tør, dyb
madjord og vokser bedst paa mark, som er beskyttet mod
nordenvinden og sjøluften ved skog eller fjeld. De giver ogsaa under
tiden mange fold. 1 skjæppe i Maskjok gav 3 tønder igjen, og i
Leirpollen har 1 tønde givet lb igjen. Poteterne mislykkes
imidlertid ofte, fordi frosten indfinder sig for tidlig; især er dette
tilfældet ved bostederne langs elvene. Ved kysten er man noget
mindre udsat for frost.

Udsæden i 1900 var 1 hl. havre, 21 hl. poteter, 2 hl. havre
til grønfoder, hvorhos kjøkkenhavevækster dyrkedes paa 1 ar
ager, og 4 ar benyttedes til have.

I 1900 var der 3 slaamaskiner, 1 firhjulet og tospændt
arbeidsvogn og 39 tohjulede arbeidskjærrer.

Arealet er saaledes udnyttet:

Ager..........0.0 km.2

Eng..........5.4

Ager og eng..............5.4 km.4

Skog^ .................150.0

Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr...... 2 038.6

Tilsammen 2 194.0 km.2

Engene i Tanen kan enkelte aar begynde at grønnes fra
midten af mai, i andre aar i sidste halvdel af juni.
Indhøst-ningstiden er derfor meget forskjellig. Almindelig sidste halvdel
af august og ud i september. Slaatarbeidet har i de bedste aar
begyndt omkring 20de juli, men oftest begynder slaatten 8de—10de
august.

Kreaturhold samt fjær kræ i Tanen herred var:

1890. 1900.

Heste....... 54 91

Storfæ.......1 288 1 085

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-3/0406.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free