Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
FINMARKENS AMT.
Hvis den tid, der bliver tilovers, efterat vaarfisket er
tilendebragt, blev anvendt paa jordbruget, saa vilde dette her give
et vakkert udbytte.
Der medgaar arbeide og tid, for man ser resultat af
jordbruget, medens fiskeriet leverer penge samme dag, arbeidet er
udfort. Heri ligger fristelsen til at opgive det sikrere, men mere
besværlige jordbrug for det lettere, men usikrere fiskeri.
Hele vaartiden, da de rigeste fiskerier foregaar ved kysten,
kan opsidderne i Tanen uden hinder for sit jordbrug drive fisket.
Naar vaarfisket er slut, kommer i regelen den tid, da arbeidet
med jorden bor begynde. Ved siden heraf kan laksefisket i
Tana godt drives og give et ikke ringe bidrag til beboernes
underhold.
Vistnok er jorden i Tanadalen mest tor og skarp og kræver
megen gjodsel, men den er let at bearbeide og giver et
kraftigt foder. Havnegangene er paa de fleste steder tilstrækkelige.
Dette distrikt kan fode en storre befolkning end den, der nu
findes.
Havnegangene i den søndre del af herredet og i mauge
dale er gode og mer end tilstrækkelige for behovet. I de ytre
dele er de magre og daarlige.
Kjørene har ofte lang vei til beitet, ikke sjelden
indtil 1 mil.
Udslaatter er der saaledes omkring i dalførerne, i Tanadalen,
langs Kappelven, Renokselven, Bugtelvens dalfore, Julelvdalen
med bidale, Hanadalen, Goudagalddo og flere steder; i Gednje
elvens dalføre er der paa de 3 nederste kilometer en smule
slaatteland. I dalførerne paa Raggohalvøen er smaa udslaatter,
hvor der avles nogle faa vog hø. Udslaatterne paa
Nordkyn-halvøen er smaa og tarvelige.
I Langfjorddalen og om bunden af Vestertana og i de
derfra opgaaeude dale er gode udslaatter.
Ved Smalfjorden og paa myrerne søndenfor slaaes ligeledes
endel ho.
Udslaatterne ligger overalt uden indhegning.
De bedste og største fjeldslaatter forekommer i Luftjok og
Hanadalforet, Langfjorddalen, Vestertana og mange andre steder.
Høet oplægges ofte i de saakaldte «kraker . Paa nogle i
marken nedrammede pæle lægges i ca. 2 meters høide fra marken
et gulv. Paa dette anbringes høet i presset tilstand. Naar alt
hø er lagt i kraken , dækkes med næver over.
I udslaatterne liesjes høet og forbliver paa hesjen, til det
kan kjores hjem paa vinterveie.
Kvæget er baade stedegent og blandet, det stedegne er de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
