Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TANEN HERRED. 387
1890. 1900.
Faar.......2 872 1 727
Gjeter....... 60 40
Svin....... 8 9
Rensdyr...... 590 215
Høns ....... 113 75
Den dyrkede jord i Tanen herred ligger i dalstrøgene og
enkelte steder langs kysten.
Foderet avles næsten udelukkende paa naturlig eng, samt
paa skog og udslaatter.
Ved kysterne, hvor fiskeriet er hovedbedriften, holdes endel
kreaturer, der giver et ikke uvæsentligt tilskud til underholdet.
Paa de delvis ryddede marker nærmest bostederne spredes
kreaturgjødselen eller affald af fiskerierne, og dermed er
vaar-arbeidet færdigt.
Naar græsset begynder at spire, slippes de ofte sultefodrede
kreaturer ud og gaar saa paa hjemmemarken, hvor de afgnaver
de første skud, til havnegangene kan give dyrene næring.
Græsvæksten paa indmarken lider ved beitningen, og avl
af vinterfoder bliver ringe. Under gunstige veirforhold kan
den daarligst behandlede jord, især lidt længere inde i landet,
give en god avling. Men er der lidet græs og høindhostningen
mindre god, staar uaaret for døren, og det gaar først og fremst
ud over kret furerne. Sultefodring hører ikke til sjeldenhederne.
Ofte sulter dyr ihjel.
Værst er stellet blandt finnerne. Paa de større gaarde ved
Tana og enkelte andre steder er der bedre stel.
Nogen fremgang i jordbrug og s*el spores i den senere tid.
Engmarken beskyttes mere mod beituing om vaaren, gjødes
kraftigere, idet fiskeaffald omhyggeligere samles, og markerne er flere
steder blevne afgrøftede.
Tildels kjøres eller trækkes tang til gjødsel op paa
jord-flekken ved de ved sjøen liggende fiskerhytter. I den senere tid
har man begyndt at brænde tareaske.
Jordbruget staar i det hele meget lavt. Oftest har man kun
hugget ned skogen, ofte staar noget af stubben igjen, og denne
rydning er igjen indskrænket til mindre dele af eiendommene.
Den af nedbør udvaskede gjødsel kjøres dels ud om
vaaren, dels ligger den i aarevis ubenyttet. Der er dog undtagelser,
saaledes de norske beboere i Sanrllien samt fiere af folkene ved
Langnes oe ovenfor.
Jordbruget paaagtes lidet i forhold til de gunstige
betingelser, og med den nuværende brugsmaade formaar jordbruget ikke
at lønne sig. Den lette adgang til fortjeneste ved de
nærliggende fiskevær trækker arbeidskraften bort fra jordbruget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
