Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392
I INMAKKENS AMT.
kring 600. Det er mest finner, som eier dyrene; enkelte
nordmænd eier kjøreren.
De vidtstrakte fjeldvidder egner sig til renbeite.
Varanger-halvøens indre er et fortræffeligt sommeropholdssted for renen.
Paa Nordkynhalvøen beiter ca. 3 000 dyr og paa de andre
fjeldstrækninger kanske 7 000.
Antallet af dyr paa hele Varangerhalvøen er større, men
denne hører kun delvis til Tanen herred.
Rengjærdet mellem Varangerfjordens bund og Tana, til
hvis fornyelse storthinget bevilgede de fornødne midler i 1893, er
af betydning, idet gjætningen af dyrene lettes.
Renen slippes om vaaren i et antal af 10 000 til 16 000 ind
paa Varangerhalvøen, hvor de gaar omtrent ubevogtede hele
sommeren. De spreder sig i mindre flokke over hele halvøen. Selv
midt inde i selve stenørkenen gaar der mindre renflokke.
Deier smaa oaser med renmos og græs paa de golde stenvidder.
De fleste ren eies af næssebyfinner.
I tidligere tider havde flere finnefamilier sine gammer i
«Julenden». Rensamlingen om høsten foregik da ved
Naste-javrre, hvor de forskjellige eiere tog sine dyr ud, mærkede eller
slagtede.
Saadan samling foregaar nu, efterat eierne har forlagt sine
faste opholdssteder til fjordene, paa forskjellige steder, idet
vindretningen er det bestemmende for samlingsstedet. Renen søger,
som bekjendt, især om høsten og sommeren, op mod vinden.
Paa vestsiden af Tana og Tanafjorden er ogsaa gode
ren-beiter. Antallet af ren, der beiter der, er mindre. Finnerne fra
Tana holder til inde paa fjeldvidderne vest for Rappelvvøt-n
og flere steder, hvor de og deres renflokke er mindst udsatte for
myggen. Om vinteren har de tilhold nærmere Tana, hvor de
opslaar sine telte i skoggrændsen.
I Smalfjord, Tarmfjord, Vestertana, Langfjord og Hopsfjord bor
mange finner, der har sine renhjorder paa fjeldene deromkring.
Skog. I Tanen vokser birk, desuden lidt or, rogn, selje og
en og anden asp.
I Tanen skal den sidste tørfuru oppe i Maskjok være
forsvundet i midten af det 19de aarhundrede. Denne stod paa en
høideryg ca. 10 km. vestenfor den nuværende Vadsøvei og var
den sidste levning af fordums furuskog, som af en eller anden
grund skal have tørket bort. Strækningen kaldes af finnerne
den dag idag Goikke-soarvve-skaidde, hvilket navn nærmest kan
gjengives med «Tørfurubakken», idet goikke betyder tør, soarviie
tørfuru (tyri) og skaidde et nes, der dannes ved to elves aaniot.
Paa kartet kaldes stedet Sarvveskadde, Torfuruaasen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
