Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TANEN HERRED. 113
Ved Tanafjorden er nu udelukkende birkeskog, der i de
yderste sidefjorde er lidet væksterlig; i Vestertanen, Bmalfjord
og Leirpollen er derimod kraftig gjenvækst.
f Tanadalen er væksterlig birkeskog indtil en afstand af
176 km. fra sjøen, hvor furuen i Karasjok begynder at optræde i
blandet bestand.
Skogen i Tanen er saaledes nu alene birkeskog, væksterlig
i de storre lune dalforer Maskjok, Hanadalen, Luftjok og
Lang-fjorddalen.
Troldfjordens skog paa Tanafjordens østside kan vistnok
gjøre fordring paa at ansees for den nordligste skog i
Østfin-marken, og den rivaliserer med skogen i Torskefjorden paa
Kvaløen (Hammerfestøen) 0111 æren af at være vort lands og dermed
hele klodens nordligste løvskog (ca. 70" 40’). Noget af den er
nu forkrøblet til et ubrugbart krat, og der er buske paa Vs alen,
som er 20 aar gamle og endnu ældre, saa reproduktionen er sen.
I Mehavn er der noget vidjekrat, som gjør fordring paa at
være verdens nordligste skogkrat, tæt sammenvokset, noget over
mandshøit vidjekrat paa 71° 2’ nordlig bredde.
Birken optræder i forskjellige former, fra det krybende,
knudrede, forkrøblede, lille træ ved havkanten og paa vidderne
til de ranke birketræer med hængende kroner ud over elvene inde
i landet.
Skoggrændsen gaar i Tanen herreds søndre strøg op til ca.
250 m. o. h.; nær trægrændsen er dog træerne yderst smaa og
forkrøblede.
Kun en mindre del af skogen er i privat eie, den største
del tilhører staten. «.
Indbyggerne har ikke sjelden lang vei til sine skogstykker,
i Vestertana f. eks. i 1902 indtil 2 mils kjøring paa veden.
I de større skogdale er der vistnok tilstrækkeligt brænde.
I de ytre dele formindskes skogen ved hugsten; fredning
paabydes.
Den bedste skog er i Tanadalens søndre del.
Forholdsvis gode strøg’ er Rappelvdalen, om Bjørnvøtn og
Simlevøfn (syd for Smalfjorden), om Harrvatn og Harrelren og
særlig Hanadalen, hvor skogen er ret vakker.
I bunden af Julelvdalen og dens sidedal, Stygdalen (BasavECe),
er skog af ret anselige dimensioner; her og ved grændsen
angives skogen at være tæt. Vest for Tanafjorden er skogen bedst
i Langfjord(lalen og dens sidedal Nikolasdalen. Træerne er dog
her lavstammede.
Skogen har havt større udbredelse end nu, saaledes som de
mange store trærødder, som Andes i nu træløse egne, viser.
Finnen har ved uforstandig hugst ødelagt skogen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
