Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TANKN HKHIIKI).
Af finnerne var fjeldfinner i 1875 10, i 1890 2 og i
1900 1.
I Tanen er befolkningen nordenfor en linje fra Hop til
Torskefjord norsk. Norske skolekredse er Gamvik, Steinvaag,
V eines, Berlevaag, Omgang, Finkongkjeilen og Mehavn.
Den kvænske befolkning bor væsentlig i Luftjok samt
Norskholmen kredse.
Den finske befolkning bor især i Seida, Smalfjorden,
Nmal-fjordnes, Vestertana, Langfjordnes, Langnes, Leirpollen,
Njære-vægje samt delvis i Hop.
I Smalfjorden kunde for faa aar tilbage intet barn noget af
det norske sprog. Nu kan børnene i 12—14 aars alder forstaa
noget.
I Vestertana, som er finsk, læser enkelte børn i 12—14
aars alder norsk.
I Smalfjordnes læser de største børn norsk.
I Langfjordnes bor 7 finske og 5 norske familier.
I Troldfjorden kunde for 20 aar siden kun il af kredsens
linske indvaanere tale norsk; nu kan de fleste tale noget
norsk.
I Hop er 11 norske og 4 finske familier.
I Njærevægje kan finuerne ikke norsk.
I Luftjoks rene kvænske kreds tales kun kvænsk.
I Leirpollen har de allerfleste børn fra ikke norsktalende
hjem i de sidste aar læst norsk i konfirmationsskolen.
1 Norskholmens norsk-fLnsk-kvænske krmls kan de fleste børn
nu tale norsk.
Naar undtages Njærevægjes norsk-finske og Luftjoks rene
kvænske kreds er kundskaben i norsk gaaet frem.
I Langnes kreds ved kirkestedet, der skulde være gunstigst
stillet, var dog i 1877 kundskaben i norsk saagodtsom ingen
blandt finnerne, medens de i de senere aar er blevne
konfirmerede paa norsk.
Paa Tanafjordens østre side fra Troldfjord kreds følger
Berlevaags norske kreds. Paa Tanafjordens vestre side ligger de
norske kredse Hop, Omgang, Gamvik og Mehavn. Den norske
befolkning findes saaledes især ved kysten og desuden i Langnes
kreds. Paa disse steder, der hvert aar besøges af fiskere fra
Tromsø og Nordlands amter, holder det norske sprog sig godt.
Man har her eksempel paa, at en liden finsk grænd i Steinvaag
er bleven fornorsket.
Inden Norskholmen kreds bor nogle norske familier,
indflyttede fra Gudbrandsdalen os Konasvineer; de bevarer det norske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
