Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41(1
FJNMAHKKNS AMT
sprog og taler i regelen hverken finsk eller kvænsk. Dette
er ikke tilfælde med den norske befolkning, som er spredt rundt
om blandt finner og kvæner, f. eks. i Leirpollen kreds.
Maskjok og Seida er kredse med kun fremmede
nationaliteter.
I Seida kan skolebørnene nu tale norsk.
De fleste af herredets kvæner bor i Tanadalforet fra Seida
til og med Norskholmen. Dernæst er kvænerne talrige i Leir
pollen kreds.
Leirpollen, ved mundingen af Tana, er beboet af finner og
kvæner. De herboende kvæner er næsten alle læstadianere, er
disputersyge og stridslystne.
Den finske befolkning i Tanadalforet bor i de nævnte kredse
Seida og Maskjok. Videre er der finsk befolkning inden Langnes
kreds, hvor dalforet munder ud i fjorden, og i nabokredsen Leir
pollen. Paa begge sider af fjorden bor der mange finner paa
fjordens ostside i Troldfjord kreds og paa vestsiden i kredsene
Smalfjorden, Vestertana, Stappogiedde og Langfjorden.
Oldfund. Paa Langnes er fundet en enegget kniv, graa,
tyk, næsten usleben; skaftet lodret paa eggen.
Fra fiskeværet Stei umag paa vestre side af Sletnesodden
angives oldfund af okser, pile, hellebarder og landser.
Fritzner beretter i 1846, at der for henved 30 aar siden i
Troldfjorden, en østlig arm af Tanafjorden, er fundet i jorden
en kobberkjedel, pile og et sværd, og at der i aaret 1841 fandtes
paa toppen af Iversfjordhohnen, i Tanafjordens vestlige arm Hops
fjorden, et kar af brændt ler.
Paa Kvitnes stod før en sten over 1 m. lang og ca. 50 cm.
bred. Det heder, at den nu ligger i en vid grav.
1 Bukkekjeilen mellem Tanahorn og Kvitnes skal findes flere
helleomsatte grave.
Paa Kjolnes, mellem Berlevaag og Kongsfjord, skal der findes
levninger af mure og mellem disse en brønd, hvilket alt siges at
hidrøre fra et saakaldt slot, og sættes, men uden grund, i
forbindelse med en kjæmpevise om kjolneskongen.
Paa Kjølnes er der flere grave. Den største 3.28 X 1.6 m.,
dybde 70 cm., er fvldt med grus, jord og smaasten, der naaede
næsten helt til jordfladen. Bunden er omhyggelig dækket med
flade heller; ovenpaa disse et tyndt kullag. En anden lignende
grav, 2.7 X 2 X 0.45 m., blev udgravet med samme resultat.
Lignende grave skal findes paa et nes ligeoverfor Vei nes i
Kongsfjorden.
Vest for gaarden Kjølnes er en hule, hvori laa en hel del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
