Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SYDVARANGER HERRED. -IH 9
eller der er birkeskog i dalene og forsænkningerne. Øerne og
kysten nærmest havet er i regelen snaue.
3 større vasdrag gjennemstrømmer herredet eller danner dets
grændse mod Rusland, og ved disse elve og ved bielvene er
herredet delt.
For oversigtens skyld skal særskilt omtales strækningen
mellem Næsseby herred i nord, grændsen mod Finland i vest og
sydvest, Neidenelven i syd og Neidenfjorden med Kjøfjord i øst.
Strækningen mellem Neidenelv og Munkelv med Munkfjords
indre del og den finske grændse i sydvest.
Strækningen mellem Munkelv med Munkfjord, Neidenfjord
og Korsfjord og Sandneselvens vasdrag med Langfjorden.
Strækningen mellem Sandneselven med Langfjorden og
Pas-vikelven med det indre af Bøkfjorden.
Strækningen mellem Bøkfjord og Jarfjord med Karpelvens
dalføre samt den russiske grændse.
Strækningen mellem Karpelvens dalføre med Jarfjorden og
Grændse-Jakobselv
Endelig hører til herredet endel øer.
Strækningen mellem Næsseby herred i nord,
grændsen mod Finland i vest og sydvest, Neidenelv i syd
og Neidenfjord og Kjøfjord i øst er yderligere delt ved
Klokkerelvens dalføre med Bugøfjorden.
Denne del af Sydvaranger herred er et ikke meget høit
fjeldland med en mængde store og mindre sjøer, tjern, myrer
og elve.
Landet sænker sig sydover fra grændsen mod Næsseby,
hvor de høieste fjelde ligger; langs denne grændse er toppene
Korgaasen (Gorrenjunes), trigonometrisk punkt, 400 m.,
Kjærring-fjeld (Gærregoaivve), 359 m., Bavnlinden (Garanascokka),
trigonometrisk punkt, 440 m.; og fra disse strækker fjelde sig sydover
med aftagende høide mod Finlands grændse.
Østlig for Korgaasen ligger en strækning, som kaldes
Krakevidden (Dirregeduoddar).
I disse vide, ode og ubeboede strækninger er der talrige
aaser op til 350 m. og mere, paa hvilke toppe de finner, som
færdes her, har navne. Paa de nye rektangelkarter er disse
finske navne oversatte paa norsk, og de finske navne sat i
parentes.
Nedenfor er fjeldene mest anført med de norske navne, som
er dem givet ved kartlægningen, idet de mange finske navne hos
den norske læser lettelig forer til forvirring.
Andre toppe i denne vestligste del er vestfra og østover:
Slutakslen, trigonometrisk punkt, 360 m., Vantefjeld, Storbergnæsen,
Skarfjeld, Sandhaugene, 250 m., Skarvfjeld, østre, 352 m., Farkollen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
