Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
I INMAKKENS AMT.
300 m., Førstevasheia, 338 in., Oksefjeld, trigonometrisk punkt,
312 m., Ravnfjeld, trigonometrisk punkt, 272 m., og Svanefjeldet,
247 m. De to sidste fjelde falder bråt østover mod
Klokkerelvens dalføre.
Denne strækning, vestligst i Sydvaranger, vest for
Klokkerelvens dal, har en hel del forsænkninger, hvis vasdrag strømmer
imod syd.
De vigtigste af disse forsænkninger er Gallokelvens med dens
bielves, hvilken elv falder ud i Neidenelven.
Strøget langs grændsen mellem Guöllebastemjavrre og
Neidenelven indtages hovedsagelig af fjeldstrækningen
Stuoragædge-njunes, hvis milevide, låve skraaninger i regelen kun er bevoksede
med renmos.
Der er endel birkeskog og birkekrat i forsænkningerne
nordlig for Neidenelven langs Blautmyrelven og Forstevaselven
ligesom vestlig for Korgaasen nær rigsgrændsen, og saa er der
svære myrer, men det meste er ode land.
Paa Bugøfjords nordside er den høieste top Bugønesjjeld, tri
gonometrisk punkt, 461 m., og sydvest for denne Haukberget, tri
gonometrisk punkt, 306 m.
Haukelvens dalføre gaar fra Bugøfjords indre del nordlig til
grændsen mod Næsseby og ind i dette herred; der er lidt
birkeskog i dalen.
Strækningen øst for Klokkerelvens dalføre er i det hele et
lavt fjeldland, hvis overflade optages af aaser, store vande, tjern
og tildels myrer.
Toppe her er: Norskelvfjeld, trigonometrisk punkt,
Brands-fjeld, 228 m., Sakariasfjeld, 249 m., Kilberget, 217 in., Simlefjeld,
220 m., Konefjeld, 147 m., og Brasfjeld, trigonometrisk punkt,
450 m., som er det høieste fjeld i denne strækning,
Vognfjord-fjeldene, Sandbugttind, 340 ni., og Vaggefind. 226 m.
Den nordlige del er meget høiere end den søndre del.
Klokkerelvens dal strækker sig opover fra Bugøfjordens bund
sydover lige til Neidenelv; den har i hele sin længde svære
myrer, og dalsiderne er i den søndre del bevokset med birkeskog,
men i den nordre del er der mos og græs. Der er nogen bebygning
i dalens nederste del.
Neidenelvens dalføre gaar fra Finlands grændse fra vest til
øst; det er skogbevokset og bebygget i den nedre del.
Neidendalføret er et aabent, bredt dalfore, begrændset af
låve aasrækker. Her bor, foruden skoltefinner, væsentlig kvæner,
hvis gaarde allerede mange steder er komne over nybyggets
förste stadium. Der avles ikke saa lidet poteter; paa enkelte
steder er der næpeagre, men hovednæringsveien er fædrift og
fiskeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
