- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Tredje del (1906) /
472

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

472

I INMAKKENS AMT.

Langfjorden med Langfjordvatu deler den lier omhandlede
strækning. Fra Coalbmejavrre strækker der sig en flad myr vest
for Svanvik og over til Langfjordvatns nordre ende, og paa
østsiden af denne myr, der er flad og omgivet af blandet skog,
fører en 9 kiil. lang kjørevei over; saa følger i dalen det H km.
lange Langfjordvatu med retning fra syd til nord, 10 m. o. h.

Mellem Langfjordvatu og Langfjorden er et eid, hvis længde
paa rektangelkartet er noget over 1 km., men som i
virkeligheden neppe er mere end Vs km.

Den største bebyggelse ligger ved søndre ende af vandet
paa gaarden Strand (kvænsk: Ranta)-, her ligger ogsaa kredsens
skole med internat.

Langfjordvatu har samme retning som fjorden, de samme
låve aaser paa begge sider, og furuen begynder at blive
fremtrædende i skoglierue. Baade paa østre og vestre side er endel
opdyrkede pladse, beboede dels af nordmænd, dels af kvæner.

Over Langfjordeidet til Langfjordbotn gaar en kjørevei.
Eidet gjennemstrømmes af en liden elv, og over det er
kjore-veien anlagt. Her bor foruden tire kvænfamilier ogsaa en norsk
familie, og herfra foregaar udskibningen af det meste af den
brændeved, Sydvaranger udforer. Om sommeren er hele
stranden rundt om f jordbunden garneret med vedstabler, og hele
sommeren og hosten igjennem gaar baad paa baad med sin vedlast
til byerne paa nordsiden af Varangerfjorden. 200 favne udføres
aar om andet fra Langfjorden.

Langfjorden er tidligere omtalt uuder f jorde (bind I, pag. 248).

Strækningen mellem Langfjorden og Langfjordvatn i vest og
Pasvikelvens dalføre i ost er ogsaa over den allerstørste del skog
dækket land, idet det kun er den nordligste, nær det bebyggede
land liggende del, som er snau eller har udhugget skog.

Paa denne strækning mellem Langfjorden og Langfjordvatn
i vest og Nedre Klostervatn i øst ligger store strækninger med fattig,
haard jernmalm fra Bjørnevatn i nordnordvest til
Næverskruk-bugten i sydsydøst.

Toppe paa denne strækning er: Brændtfjeld, 108 m.,
sydvest for Næverskrukbugten, Svovlberget, nord for denne bugt,
Bjørnefjeld, trigonometrisk punkt, 228 m., Brandsfjeld, 200 ni., og
nordligst Kirkenes fjeldene, 180 m. høie.

Pasvikelven, der paa en lang strækning danner grændsen
mellem Norge og Rusland, har intet udpræget dalføre, idet
omgivelserne er låve. Denne elv med dens omgivelser er nærmere
beskrevet uuder elve (bind I, pag. 312); her skal kun dens leie
kortelig omtales. Elven kommer ind fra Finland; danner
sydligst paa grændsen en indsjø, Gelsomiojavrre, udvider sig
nordenfor Hestefossen til et betydeligt vand, Rensvatn, danner saa paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-3/0492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free