Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SYDVARANGER HERRED.
-IH 9
en kort strækning Gravefossen; danner saa atter et svært vand,
Yaggetemvatn, saa atter paa en kort strækning et par fosser,
danner saa Hasetjernet, saa folger en foss, Kobbefossen, saa atter en
stor indsjø, Bossojavre. Saa blir den paa en længere strækning
smalere, danner Skogfossen og Melkefossen, udvider sig til den
store indsjø Coalbmejavrre eller Øvre Klostervat», kniber sig
sammen til Bjørnsundet, udvider sig til Bjørnvatn, danner Holmfossen,
udvider sig atter til Nedre Klosfervatn med Næverskrukbugten;
derefter følger Harefossen, saa en udvidelse, som kaldes Fosseratu,
hvorpaa følger Skoltefossen. Elven gaar nu helt ind paa russisk
territorium, idet strækningen ved Boris Gleb paa elvens vestside
er russisk; derpaa gaar den et stykke fra mundingen helt ind
paa norsk territorium og falder ved Elvenes i Bokfjordens bund.
Fra Elvenes op imod Boris Glebs kirke er farbart med
baade, undertiden ogsaa med lidt større fartoier.
Pasvikelvens omgivelser er delvis bebygget opover til
Coalbmejavrre.
Strækningen mellem Bøkfjord og Jarfjorden med
Karpelvens dal f øre samt den russiske grændse
indbefatter halvøen mellem Bøkfjord og Jarfjorden og den sydlige
del mellem Karpelv og den russiske grændse.
Paa halvøen mellem Bøkfjord og Jarfjord ligger
Holmengraa-ijeldet med høieste top 40-1 m., omtrent midt paa odden;
Øren-toppen, syd for Holmengraafjeldet, er trigonometrisk punkt, 444 m.
Andre toppe er Fjeldsjøberget, 396 m., og Lassosjoberget.
Torvefjeldet har njpd øst Jarfjorden og mod vest Store
Ropelv-vatn. Dets høieste punkt er 275 m. o. h.; paa den søndre side
ligger Kjernesfjeld, 243 m., og Hagafjeld.
Vest for Store Ropelvvatn ligger Svartakselfjeldet med høieste
top Høgberget, 220 m. over havet.
Den søndre del af strækningen mellem Bøkfjord og Jarfjord
med Karpelvens dal sænker sig fra den russiske grændse
nord-og østover ; her er noksaa kuperet, og flere mindre dale gaar op
fra Karpelvens dalføre.
Toppe her er Storslaatfjeld og Abborvasfjeldene, 328 m. paa
grændsen mod Rusland).
Fjeldstrækningerne fra Storslaatfjeld eller Stuorgaloaivve, over
hvis mange, temmelig høie toppe linjen gaar fra Pasvikelv til
Jakobselv, er gjennemskaaret af en mængde dybe skar med
skog-bevoksede sider.
Karpelvens dalføre gaar fra den russiske grændse i syd med
nordnordvestlig retning til Jarfjordens bund. Det er bevokset
med løvskog og har i den nederste del nogle gaarde. Fra
bunden af Jarfjord gaar et dalføre vestover til Bokfjordens bund ved
Elvenes; det er skogbevokset og delvis bebygget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
